- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
17

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen i Lapland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naaider behøvede blot at lægge Ørene til Trommen, saa svarede
Afguden dem med hørbar Røst.

De norske Lapper derimod synes at have havt fire Slags
Guder: overhimmelske, himmelske, underhimmelske og underjordiske,
hver Afdeling med sine Underafdelinger. Den mægtigste af
de overhimmelske Guder var Radien Atzhie, der modsvarede de
svenske Lappers Jubmel. Han boede over Stjernerne og
herskede med uindskrænket Magt over Himmel og Jord, over Guder
og Lapper og alting.

Hans eneste Søn var Radien Kiedde, der var Faderen
undergiven og maatte tilbede ham. Radien Atzhie skabte intet
selv, men ved Radien Kiedde skabte og opholdt han alt; men
af sig selv formaaede denne intet. Hans Ægtefælle var
Sergue-Edne, ved hvem han skabte Menneskenes Aand samt Dyrene.

En anden overhimmelsk Gud var Ruona Nieid, Fjeldenes Gud.

Til de himmelske Guder regnedes først Beive eller Solen.

Dennes Datter hed Sola Nieide, som var gift med Maanen;
hun var Nattens Herskerinde og havde Stjernerne til Børn.

Endvidere Sodnobeive-Ailek, til hvem Søndagen var helliget;
Lava-Ailek, til hvem Lørdagen var helliget, og Frid-Ailek, til
hvem Fredagen var helliget.

Af det tredie Slags eller underhimmelske Guder fandtes En,
som boede meget nær Himmelen og Solen. Hans Navn er
Maderatja. I Forening med Solen bidrog han meget til
Forøgelsen af de levende Væsener. Maderatjas Ægtefælle hed
Maderakka, og med hende havde han tre Døtre: Sarakka, Juksakka
og Uksakka. Ved disse skabtes Menneskenes Legemer, og de
kom særskilt de frugtsommelige Kvinder til Hjælp.

Til samme Slags Guder hørte ogsaa Horongalis eller
Tordenens Gud, der ofte i Vrede sønderslaar Bjerge, oprykker Træer
og slaar Mennesker og Dyr ihjel.

Det fjerde Slags Guder var de underjordiske. Til dem hørte
de bekjendte Saivoer. Disse var, ifølge Lappernes Forestilling,
afdøde Mennesker, der efter Døden boede tæt under Jordens
Overflade, hvor de havde den samme Forretning, som Menneskene
paa Jorden, ihvorvel de nød en høiere Grad af Lyksalighed.
Derfor ansaa Lapperne disse Saivoer for et herligt og rigt samt
i Trolddom velbevandret Folk, hvis Hjælp de høilig skatterede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free