Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionen i Lapland - II. Den norske Lappemission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 ILLTJSTRERET MISSIONSHISTORIE.
Tid, som endnu et helt Aarhundrede efter Reformationen var
Kristne blot af Navn. Visselig kaldtes de «Kristne", gik i
Kirke en og anden Gang, naar de paa sine lange Reiser kunde
træffe en saadan, samt benyttede sig af Sakramenterne. Men
saa langt fra, at man kunde glæde sig herover, maaman tvert
imod [beklage dette Forhold, da det var Indledningen til et
afskyeligt Hykleri og Blændværk. Vi vil anføre et Par Exempler
herpaa, der tilstrækkelig viser Tilstanden blandt Lapperne i
de Tider.
Naar et Barn blev født, overgaves det strax til Afguderne,
fornemmelig til Sarakka. Men for ikke at fortørne de Kristnes
Gud bragte man Barnet ogsaa til Daaben. Naar man kom hjem
fra Præsten med Barnet, aftvættede en Kvinde, Reisem Edne,
Daaben, og Barnet fik en Messingring, der kaldtes Skjello, til
Bevis paa, at Kristendommen var aftvættet. Blev Barnet siden
sygt og græd meget, tilskrev man dette Barnets kristne Navn,
og nu maatte Moderen døbe det om igjen, idet hun kastede i
Våndet Jern, Kul, Træ og Ringen Skjello, som Barnet nu hele
sit Liv igjennem maatte bære i Bæltet eller paa Brystet til
Tegn paa, at det var blevet gjendøbt til Fædrenes Guder. Det
blev derefter paanyt’ baaret frem til Afgudinden, Sarakka, eller
en Saivo og fik et nyt Navn, idet man opkaldte nogen Afdød,
til hvis Aand man ofrede. Dette nye Navn blev med Omhu
skjult for alle Ikke -Lapper og især for Præsterne. Forøvrigt
foretoges denne Gjendaab ikke alene én Gang, men flere Gange,
saa ofte En blev syg.
Paa en lignende Maade vanhelligedes ogsaa Nadverden.
Paa den ene Side gik Lapperne til Nadverden for ikke at for
tørne de Kristnes Gud og for ikke at miste sine borgerlige
Rettigheder; paa den anden Side var man bange for at fortørne
sine Afguder. Derfor bekjendte Lappen, inden han gik til Nad
verden, enten hjemme eller ved det første rindende Vand, han
traf, sine Synder for alle sine Afguder, ja, for selve Djævelen,
bad dem om Forladelse for alle sine Overtrædelser, særskilt, at
han gik til Herrens Bord. Derefter tog han et Stykke Brød og
Kjød og sagde : ?,Dette er Sarakkas eller min Saivos Legeme".
Siden dråk han enten noget Brændevin eller afßækken og sagde:
Dette er Sarakkas eller min Saivos Blod." Naar han derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
