Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionerne i det nordvestlige Afrika - II. Senegambien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ILLUSTEEEET MISSIONSHISTORIE.
116
Den romersk-katholske Kirke har siden 1480 virket blandt
Jolofferne, et talrlgt Negerfolk, dor bor i Senegals og Gambias
Floddale. Men det er først i Tiden efter 1845, de pavelige
Sendebud har grebet ind med nogen større Kraft og havt nogen
Fremgang, som er værd at nævne. Blandt Susufolket, der bor
længere mod Syd i Nærheden af Pongasfloden, har Katholikerne
arbeidet siden det 15de Aarhundrede, og tillige blandt adskillige
andre Negerstammer i Senegambien har de til sine Tider søgt
at missionere.
Den engelske Kirkes vestindiske Missionsselskab. Allerede
1796 forsøgte Edinburghs Missionsselskab at oprette en evangelisk
Mission blandt Susufolket, men det usunde Klimat og Fiend
skabet fra det nærboende Fellatafolk forstyrrede snart Fore
tagendet. Aar 1805 begyndte den engelske Kirkes Missionssel
skab en Mission ved Pongasfloden. Men Slavehandlernes Fiend
skab gjorde det umuligt at fortsætte Arbeidet. Aar 1818
opbrændtes Missionshuset, og Missionærerne blev fordrevne.
Blandt dem, der særlig medvirkede til denne Udgang, var Neger
høvdingen i Falangia, Richard Wilkinson, der tidligere var bleven
vunden for Kristendommen og 1812 tillige besøgte London under
de store Missionsmøder, som afholdtes der. I sit Hjemland
arbeidede han siden med Iver og Varme for Kristendommens
Indførelse, indtil han omsider faldt i Synd, og da han ikke vilde
erkjende og afstaa fra den, blev han siden en bitter Fiende af
de Kristne. Efter næsten tyve Aars Forløb rammedes han Aar
1835 af en haard Sygdom. Da ydmygede han sig og begyndte
at bede Gud om Forladelse for sin Synd og om, at han atter vilde
sende en Evangeliets Budbærer til ham og hans Folk.
I samfulde tyve Aar maatte han siden vente paa Bøn
hørelse. Men han vedblev at bede. Da fortalte hans Søn en
Morgen, at han om Natten havde drømt, at han saa en Missio
nær stige iland ved Kysten og derfra spadsere til Wilkinsons
Hus, hvor han gik ind. Den gamle Høvding blev meget glad
og følte sig nu overbevidst om, at Gud snart skulde lade ham
faa se igjen en Evangeliets Forkynder. En saadan var virkelig
ogsaa paa den Tid allerede paa Veien til Pongasfloden, hvorhen
han ankom efter nogle faa Maaneders Forløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
