Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Missionerne i Øvreguinea - I. Guldkysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
MISSIONERNE I ØVKEGUINEA.
beidedes af den utrættelige Riis, der paa begge disse Sprog over
satte Dele af Bibelen samt religiøse Sange og Lærebøger m. m.
I Aaret 1845 var imidlertid hans Kræfter saa medtagne, at han
for stedse maatte forlade G-uldkysten. Han døde 1854.
Efterat Englænderne i 1851 havde taget dette Omraade i
Besiddelse, skatlagde disse de Indfødte, men gjorde i Begyndel
sen næsten intet for Folkets Bedste. Da de vedblev at ind
drive den paabudte Skat, bevirkede dette et Folkeopløb i Kri
stiansborg 1852, der havde til Følge, at et engelsk Krigsskib
nedskjød den Del af Byen, som tilhørte de Indfødte tilligemed
Missionsbygningerne og Kirken. Folket flygtede til Abokobi, tre
Mil inde i Landet, hvor en Landsby, beboet af kristne Indfødte,
opblomstrede. Fetischpræsten Mohenu blev omvendt og virkede
med stor Velsignelse blandt Folket deromkring. Missionær
Zimmermann havde før sin Død i 1876 oversat hele Bibelen
paa Gasproget. For Fremtiden turde det dog være endnu vig
tigere, at Missionen har faaet fast Fod blandt Aschantifolket,
paa hvis Tungemaal, Tschisproget, Missionær Christaller har
oversat Bibelen. Flere Stationer anlagdes efterhaanden saavel
ved Kysten som længere inde i Landet, — selv i Aschanti, til
hvis Hovedstad Missionær Ramsey med Hustra og Br. Kiihne
i Juni 1869 slæbtes og holdtes fangne i fire Aar, indtil
de i Januar 1874 blev løsladte, da en engelsk Krigshær nær
mede sig.
Fra 1860—65 virkede Svensken, nu Sognepræst i Møn
steraas, C. Strømberg, i Basels Missionsselskabs Tjeneste ved
Guldkysten. Strømberg, der tidligere havde været Sømand,
blev i Aaret 1853 ude paa Havet reddet fra en overhængende
Livsfare. Da stemtes hans Sind til Alvor og Taknemmelighed
mod Gud for den erholdte Hjælp. Han besluttede derfor at vie
sit Liv i Missionens Tjeneste. I Aaret 1855 fik han komme
ind paa Missionsskolen i Basel. Efter at have fuldendt sine
Studier præsteviedes han 1859 og sendtes ud til Guldkysten,
hvorhen han ankom i August samme Aar. Efter at i Akropong
have tilegnet sig Tschisproget ansattes han 1860 som Forstan
der for Stationen Gjadam, der ligger fire Dagsreiser fra Akro
pong. Som Følge af Krig mellem Stammerne maatte Stationen
snart overgives, og Strømberg fik i Opdrag at bygge en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
