Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 ILLUSTKERET MISSIONSHISTOEIE.
Sydafrika opdagedes 1486 af den portugisiske Søfarende
Bartholomeo Diaz. Portugiserne gjorde ogsaa et Par mislykkede
Forsøg paa da at anlægge Kolonier i Sydafrika. Blot paa den
østlige Kyst kunde de faa fast Fodfæste. Det hollandske ostin
diske Kompagni sendte Aar 1652 Lægen og Naturforskeren
Jan van Biebeek med tre Fartøier til Kap for at tåge det i
Besiddelse. Dette lykkedes, og en Fæstning byggedes paa det
Sted, hvor Kapstaden nu ligger. Men først mod Slutningen af
1600-Aarene, efterat omkring 50 Bønder og Haandværkere med
sine Hustruer var ankomne fra Holland og omkring 300 Huge
notter fra Frankrige, begyndte Landet for Alvor at dyrkes.
Især opdrev Franskmændene Vinavlen til en høi Grad af Fuld
kommenhed.
Fra 1657 begyndte imidlertid nogle Hollændere næsten helt
og holdent at frigjøre sig fra Kolonien og paa egen Haand søge
sig sin Næring i Landet. Til disse sluttede sig Tid efter anden
flere og flere, og de udbredte sig lige op til Oranjefloden. Disse
Boers" eller Bønder, som Ordet betyder, var kraftfulde og drif
tige, og de forstod at forhverve sig Gods og tåge Vare paa sin
Frihed. Men Landets Indvaanere behandledes af dem paa den
skammeligste og mest grusomme Maade. Ikke nok med, at de
røvede til sig Hottentotternes Land og Boliger, nedskjød de
endog paa sine Plyndringstog en Mængde Indfødte. En stor
Del af de øvrige gjordes til Slaver og blev tvungne til at arbeide
hos sine Fortrykkere. Koloniens Styrelse hverken vilde eller
kunde sætte nogen Stopper for denne umenneskelige Fremfærd.
Naturligvis indførte Hollænderne ogsaa Drukkenskab og andre
europæiske Laster, hvorhos fra dem skrækkelige Farsotter udbred
tes blandt de Indfødte. Hottentotterne var omkring 1770 saa
svækkede, at de efter den Tid ikke kunde gjøre megen Mod
stand. Siden begyndte Forfølgelsen mod Buskmændene, der ved
den s. k. ,;Kommando" jagedes som farlige Udyr og nedskjødes
i tusindvis. Fra 1780 fik Boers at gjøre med de kraftigere
Kaffere. Og nu saa det ud til, at Hævnens Tid endelig var
kommen. Ogsaa Hottentotterne reiste sig atter til Modværge,
og i Forening med Kafferne overvandt og plyndrede de Hol
lænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
