Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - III. Missionen blandt Betschuana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
ning. Jeg drager ikke bort fra dit Land." Siden blottede
Hoffat sit Bryst og sagde: Se her, vil du, saa maa du nu
gjerne gjennembore mit Hjerte ; først da skal mine Ledsagere
indse, at Tiden er kommen for dem at begive sig herfra."
Høvdingens Vrede var med Et borte. Han vendte sig til
sit Folk og sagde: Disse Mennesker maa have ti Liv. Efter
som de ikke mere frygter for Døden, maa det være sandt, hvad
de siger om et Liv efter dette."
Baade Høvdingen og Folket fik nu større Tillid til Missio
nærerne, end de nogensinde forud havde havt, og Troldkarlene
trak sig harmfulde tilbage og saa, at de intet kunde udrette.
Da Batlapi, d. v. s. Tlapifolket, truedes med Tilintetgjørelse
af en mægtigere Stamme, lykkedes det Moffat efter overordent
lige Anstrængelser at afvende den truende Fare. Herved øge
des og befæstedes end yderligere den Hengivenhed, som baade
Høvding og Folk havde faaet for sine hvide Lærere. Disse var
dog i mange Aar dybt nedslagne, da de ikke saa den mindste
Frugt af det Guds Ord, de forkyndte. Det saa ud, som skulde
Tschuanafolket være helt og holdent utilgjængelige for Naadens
Værk.
Omsider vaagnede dog Folket af sin Sløvhed. Aar 1828
opstod en virkelig Vækkelse. De vilde Mænd, der aldrig pleiede
at græde, og som havde anseet det for den største Skam at
fælde Taarer, begyndte nu at sørge over sine Synder under
megen Graad og Klage. Samtidig udviste de ogsaa Interesse
for at tilegne sig bedre Sæder. I Mai 1829 døbtes 6 nyomvendte
Indfødte og sammen med disse, tilligemed en Kristen, der til
hørte Grikaerne, kunde Missionsfamilierne om Aftenen den Dag,
Daabshandlingen havde fundet Sted, feire Herrens Nadverd. De
var ved denne Anledning ialt 12 Personer, der satte sig ned
ved Herrens Bord. Missionærerne glædede sig og takkede Gud
af hele sit Hjerte for, at de endelig havde,faaet opleve denne
saa efterlængtede Dag.
Moffat havde under sin Virksomhed ved Kuruman ogsaa
besøgt omboende Stammer. Siden Folket ved hans Station
havde begyndt at lytte til Guds Ord, havde en stor Forandring
indtraadt ogsaa i deres legemlige Stilling. Det gamle syntes at
forgaa, og alt begyndte at blive nyt. Rygtet om den mærkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
