- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
269

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - IV. Kaffermissionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

269
SYDAFBIKA.
paa vore Fødder, som vore Forfædre har gjort. Vi er jo sorte;
og hvor kan vi da tilegne os de Hvides Kundskaber og gode
Opførsel?" Og naar han eller de andre Missionærer bad For
ældrene om at sende sine Børn til Skolen, fik de næsten altid
Åfslag. Forældrene sagde i Almindelighed: Det kan ikke
skade os Gamle at komme til eder om Søndagen; thi vi har i
vore Hjerter et Skjold, som eders Ords Pile ikke kan trænge
igjennem; men Børaene er bløde, og derfor kunde det let hænde,
at de blev overvundne af eder og blev Abakolva" (d. v. a.
Troende). Men en Troende vil vi ikke have i vor Familie."
Som et Exempel paa deres Ligegyldighed for aandelige
Ting maa nævnes følgende: Juledag 1851 samledes paa Umpu
mulo en ganske stor Skare Mennesker, omkring 200 Personer,
fra fjerne Steder. Missionærerne kunde ikke rigtig forståa Aar
sagen hertil. Men efter Gudstjenesten blev. dog alt klart. Fra
alle Kanter begyndte man at raabe: „/ pi injama? I pi
injama?" d. v. s. : 7,hvor er Kjødet?" Man havde nemlig
udspredt det Rygte, at de Hvide skulde holde en stor Fest for
saa mange, som vilde komme, og at en stor Oxe ved Anled
ningen skulde slagtes og uddeles. En stor Del af Tilhørerne
havde indfundet sig af denne Aarsag; andre for at se det nye
Skolehus, medens ingen var kommen for at høre Guds Ord. -At
Arbeidet blandt slige Mennesker, der var saa ligegyldige for
aandelige Ting, var tungt, forstaar vi let. Og dog gjaldt det
ikke at blive træt, men udsaa Ordet i Haab om, at det tilsidst
dog skulde beseire alle Hindringer.
I Slutningen af 1852 skrev Schreuder til Missionsselskabet
og lagde det alvorligt paa Hjerte at sende ud flere Medhjælpere.
Til derr Tid havde Schreuder staaet ene ved Entumeni og Udland
ved Empangeni og faaet bære Omsorgen ikke blot for det egent
lige Missionsarbeide, men ogsaa for Stationernes Økonomi.
Missionsselskabet besluttede da’ at udsende Seminarist
Arent Tennesen samt Snedkerne Johan Peter Olsen og Samuel
Samuelsen, der kom frem i Marts 1854. Tønnescn og Samuelsen
stationeredes paa Entumeni og Olsen paa Umpumulo, medens
Oftebro forflyttedes til Udland paa Empangeni. Mangelen paa
Medhjælpere var saaledes afhjulpen, men dermed var man ikke
kommen over alle Yanskeligheder. Indre Uoverensstemmelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free