Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sydafrika - IV. Kaffermissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
SYDAFEIKA.
Bøn. Paa Morgenen samledes hele Gaardens Folk, og jeg havde
en opmærksomt lyttende Forsamling, til hvem jeg talte det
levende Guds Ord, og med hvem jeg bad om Lys og Kraft fra
det Høie. Det er nu fire Aar siden, men jeg har aldrig havt
Anledning til at træffe dem mere. Mon Herren har fundet
nogen af dem ?
En anden Gang kom jeg tidligt en Søndag Morgen ti] en
Gaard, hvor jeg sadlede af i Haab om at faa noget at spise.
Jeg havde paa to Dage ikke nydt andet end en Rotte, som en
medlidende Kvinde havde ristet til mig, og som jeg under andre
Omstændigheder vilde have forsmaaet. Man fortalte mig, at her
fandtes ingen Mad. Jeg var forfærdelig sulten, og da jeg saa,
der intet var at faa, havde jeg strax gaaet min Vei, om jeg
ikke var nødt til at lade min Hest græsse. Imedens lykkedes
det mig at samle Gaardens Folk, og i det store Tempel, hvis
Hvælv er Guds klare Himmel, prædikede jeg for dem om ham,
som kom for at frelse og saliggjøre alle dem, som tror paa hans
Navn. En mere opmærksom Forsamling end den, jeg der havde,
kan ingen Prædikant ønske sig. Den umiddelbare Virkning af
min Prædiken var, at man efterpaa frembar til mig mere Madr
end jeg kunde spise. Hungeren er ofte en besværlig Kammerat
under Reiser i Sululandet, og man kan ikke sige med Manden i
Lignelsen: Jeg skammer mig for at betle." Jeg mindes særlig
tyende Gange, som Broder Fristedt og jeg kom til de hollandske
Bønder som andre Betlere og bad om Mad.
Med en gammel Mand samtalte jeg en Dag, hvorved jeg
fortalte, at der flndes en Gud, som hører og ser, alt hvad vi
siger, tænker og gjør, og som giver os alt Godt. Han afbrød
mig pludselig, sigende: Giv mig en Naal?" Jeg svarede, at
jeg ikke havde nogen Naal med mig, men om han vilde bede
Gud derom, fik han kanske en. Hvorledes kan du tro", sagde
han, wat Gud, som er deroppe i Himmelen, skal høre, at jeg
beder til ham?" Da jeg havde talt med ham videre om Bøn
nens Kraft og paanyt opfordret ham til at bede, skuede han op
mod Himmelen og raabte af alle Kræfter: Herre Gud, giv
mig en Naal!" Derpaa vendte han sig til mig og spurgte :
77Har Gud hørt mig?" Jeg svarede: ?,Vent lidt, saa faar du
se." Den følgende Morgen mødte jeg ham, og se, der stod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
