Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nordøstlige Afrika - I. Abessinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDØSTLIGE AFRIKA. 363
Fiendskab mellem Ægypten og Abessinien medførte meget ofte
Afbræk i Missionsarbeidet og foraarsagede Uro og Bekymring.
De vilde abessinske Skarer under Ras Alolas Befaling udbredte
Skræk omkring sig, saa man ofte endog i Massaua frygtede det
værste. Som Følge af den raadende Usikkerhed maatte Missio
nærerne for en kort Tid forlade M’Kullo og flytte med sin
Børneskare til Massaua, da de der kunde gjøre Regning paa
mere Beskyttelse. Under Juledagene 1883 kom et engelsk
Krigsskib til Massaua for at forsøge at ordne Forholdene mellem
Abessinien og Ægypten. Dette bragte med sig en Tid af ydre
Ro, saa Missionsgjerningen i M’Kullo kunde fortsættes.
Ud paa Vaaren 1884 begav Samuel Bengtsson, der i 1881
havde reist ud paa Missionsfeltet, sig til Keren, der da kom
under Ægypten, og hvor Missionen havde faaet et Stykke Land
overladt til Tomter for Sommerboliger. Meningen var, at
Bengtsson der skulde forpagte en Jordlod i Nærheden af det
Omraade, som allerede forud var overladt Missionen. Han
var lykkelig ankommen did og havde truffet den fornødne
Overenskomst med Stedets Myndighed. Glad og taknemmelig
begav han sig paa Tilbagereisen, idet han lidet anede, hvad der
ventede ham.
I Trakten røvede og plyndrede en abessinsk Rebeller,
Barambaras Kafel, og udbredte Skræk rundt om sig. Dette vidste
Bengtsson vistnok om, men han maatte dog forsøge at komme
frem. En Dag, da han og hans Ledsagere standsede paa et
Hvilested, kom nogle Mænd til ham og sagde: Barambaras
Kafel vil tale med dig og sende Brev med dig til sin Hustru
og sine Børn, der er fangne af Tyrkerne." Snart omringedes
han af den hele Røverskare med Anførerne i Spidsen, der sagde
til Bengtsson: Du er Engelskmændenes Ven, og om du da
forbliver her som Gidsel, kan det hænde, de udleverer min
Hustru og mine Børn. Din Tjener faar gaa med Brevet, og du
faar blive, til der kommer Svar." Bengtsson siger selv
herom: Hvordan dette føltes, kan ikke med Ord beskrives —
nok er det, jeg maatte forblive midt i Røverflokken."
Dette Fangenskab føltes naturligvis haardt for Bengtsson
selv, men Stillingen var ikke mindre übehagelig for hans Hustru,
som han havde ladt efter sig i M’Kullo. Han var nemlig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
