Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nordøstlige Afrika - II. Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
NOEDØSTLIGE AFEIKA.
andre muhammedanske Folk bor i Landet samt i det senere
ikke saa faa Europæer.
Ægypten styres af en Regent, der heder Khediv og hvis
Rettigheder er arvelige. Han er af Navn tyrkisk Vasal og beta
ler en aarlig Tribut til Sultanen i Konstantinopel. Men i Virke
ligheden er han mere afhængig af Frankrige og England, særlig
det sidste Land, end af Tyrkiet.
Ægypten er et urgammelt Kulturland, det ældste, som vi
har nogenlunde Kjendskab til. Dets Pyramider og Tempelruiner
hører til de mærkeligste Oltidslevninger, der nogetsteds findes i
Behold. De gamle Ægyptere var Semiter, som styredes despotisk
af de s. k. Faraoner eller Konger, der betragtedes som Solgudens
Ætlinger. Folket inddeltes i flere Klasser, der dog ikke, som
man paa Grund af Misforstaaelse stundom har paastaaet, var
strengt adskilte Kaster. Kongens Slægtninger og Rigets øvrige
Stormænd stod Kongen nærmest i Rang og Indflydelse. For
øvrigt var Krigere og Præster de mest fremtrædende. Blandt
det egentlige Folk fandtes ingen Jorddyrkere. Man havde en
Mængde Trælle, der udførte det tyngste Arbeide.
Engifte var ved Lov fastsat, og Kvinden indtog som Hustru
og Moder en agtet Stilling, et uimodsigeligt Bevis paa en høiere
Løftning. Bygningskunst, Skulptur, Malning og Musik dyrkedes
og naaede i visse Retninger en betydelig Udvikling. Religionen
var Naturdyrkelse. Især var Solen og Nilfloden, ja, den hele
Nildal Gjenstand for guddommelig Tilbedelse.
Aar 525 før Kristus blev Ægypten en persisk Provinds,
idet Kambyses da beseirede den ægyptiske Konge Psametik 111
ved Pelusium. Aar 332 før Kristus blev Landet af Alexander
den store indlemmet i dét af ham oprettede græske Verdens
rige. Da dette blev delt, kom Ægypten under Ptolemæernes
Herredømme og havde atter en Tid en vis national Selvstæn
dighed. Efter Slaget ved Actiiim Aar 31 før Kristus kom Landet
under Romerne og var 7,Roms Kornmagasin", indtil det Aar 395
tilfaldt det østromerske Rige. Aar 638 gik det over til de
muhammedanske Kalifer. Aar 870 blev det en selvstændig
muhammedansk Stat, og Aar 1517 erobredes det af Tyrkerne.
General Bonapartes Felttog i Ægypten 1798 og 1799 havde
til Følge, at dette Land kom i nærmere Forbindelse med Vest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
