Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De østafrikanske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
DE ØSTAFRIKANSKE ØER.
meget godt vidst, at der findes blot én Gud, der er høit ophøiet
over alt det Skabte, men de har ikke troet, at han befatter sig
med det, som foregaar her paa Jorden. Ved Siden af sit øvrige
Afguderi har de ogsaa, idetmindste i visse Trakter, dyrket sine-
Forfædres Aander. De, der besørger Fetischdyrkelsen, var dog
ikke i egentlig Forstand nogen Præster, ei heller havde Mada
gasserne nogen regelmæssig Gudstjeneste, men befattede sig med
Religionen kun da, naar de syntes, noget gav særskilt Anledning
dertil. Et Slags Gudsdom har ogsaa været meget i Brug hos
dem, idet man har tvunget den, som er bleven anklaget for
nogen Forbrydelse, til at drikke en giftig Drik. Hvis han har
kastet op Giften uden at skades, er han bleven erklæret uskyl
dig, i modsat Fald er han paa den mest uhyggelige Maade bleven
pint til Døde.
Portugiserne, der først opdagede Øen, gjorde intet alvorligt
Forsøg paa at anlægge Kolonier der. Saadanne Forsøg gjordes
derimod i det 17de og 18de Aarhundrede af Franskmænd, Hol
lændere og Engelskmænd. Den eneste Følge heraf blev, at Hobe
af europæiske Eventyrere satte sig fast paa adskillige Steder
langs Kysten, og derfra drev Sørøveri. Da disse Fribyttere
blev haardt ansatte af Sømagternes Krigsskibe, sendte de
Ombud til den svenske Konge, Karl den Tolvte, og indledede
Underhandlinger om at stille Øen under Sveriges Beskyttelse.
I Sverige vakte Forslaget stor Gjenklang, og gjentagne Gange
arbeidedes der for, ogsaa under Ulrika Eleonoras og Fredrik den
Førstes Regjering, at virkeliggjøre det. Noget Resultat fulgte
dog ikke, ihvorvel Aar 1721 en Expedition udrustedes endog for
at tåge Øen i Besiddelse. Efter 1728 synes man i Sverige at
have opgivet Tanken paa Madagaskar.
Ved Midten af 1600-Aarene optraadte Såkalavafolket som
Erobrere, trængte frem mod Nord og underlagde sig næsten hele
Øen, paa hvilken de grundlagde tyende Riger. I Slutningen af
1700-Aarene reiste sig den i Imerina boende Hovastamme under
sine krigerske og begavede Herskere Andrianimpoina og hans
Søn og Efterfølger Radama, tilkjæmpede sig Uafhængighed og
underlagde sig siden i sin Tid større Dele af Øen. Med den
sidstnævnte, Radama I, der Aar 1810, atten Aar gammel, blev
Konge, kan Madagaskars Historie i egentlig Betydning først siges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
