Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De østafrikanske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
DE ØSTAFRIKANSKE ØER.
skabs Tanker mod denne 0 for der at begynde en ny Virk
somhed. Men da det londonske Missionsselskab allerede havde
begyndt at missionere i Landet, vendte man sig til dette og
spurgte, om det havde noget imod, at det norske Missionssel
skab ogsaa begyndte at virke der. Herpaa gav Londonselskabets-
Bestyrelse et broderligt imødekommende Svar og forklarede, at
de med Glæde skulde modtage de norske Brødre som Medarbei
dere paa Madagaskar, blot de opsøgte for sit Arbeide et Sted,
som ikke var optaget af det londonske Missionsselskab. Efterat
dette Svar var indløbet, blev det bestemt, at det norske Mis
sionsselskab skulde begynde en Mission paa Madagaskar.
John Engh og Nils Nilsen, der et Aars Tid havde opholdt
sig i Zulu hos Biskop Schreuder, reiste Sommeren 1866 med et
Handelsfartøi, først til Mauritius og derfra til Madagaskar, hvor
de landede i Tamatave. Derfra begav de sig til Landets-
Hovedstad, hvorhen de ankom efter 12 Dages Reise paa üba
nede Veie.
I Antananarivo forblev de en Tid, dels for at lære Sproget
og dels for at give Agt paa, hvor Døren kunde være aaben for
dem at begynde deres Arbeide. Efter et Aars Forløb kom
Biskop Schreuder over til dem fra Zululandet og førte med sig^
Enghs og Nilsens Trolovede samt en ny Arbeider, Martinius-
Borgen. Efter Samraad med de engelske Missionærer gav Biskop
pen dem det Raad, at vælge det sydfor Hovedprovindsen Imerina
beliggende Betsileoland til Arbeidsfelt. Vistnok hørte de Tale
om det vilde og tøilesløse Folk, som boede der. Men deres.
Hjerter længtede efter at faa bringe did Evangeliets glade Bud
skab. Det var dog ingen let Sag at komme til Betsileo, da
baade Folket og Regjeringen paa alle Maader lagde Hindringer
i Veien.
Mod Slutningen af 1867 havde Engh og Borgen i Herrens-
Navn besluttet at trænge frem til Betsileo og der begynde at
virke. Men de var ikke komne langt paa Vei, førend de bler
tilbagekaldte og paabudte at indflnde sig hos Indenrigsministeren.
Da de indfandt sig hos ham, viste han dem megen Venlighed.
Men dette var intet andet end den groveste Forestillelse ; thi i
Sjæl og Hjerte var han Missionens værste Fiende og ivrigste-
Modstander. Han forklarede, at han umulig kunde give sit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
