Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arabien, Syrien og Lilleasien - II. Syrien og Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYRIEN OG PALÆSTINA. 449
sig vidt bekjendte som et dygtigt Handelsfolk. Syrien hjemsøg
tes ligesom Palæstina af asyriske og babyloniske Erobrere.
Syriens senere Historie fra og med den græske Erobring af Lan
det falder sammen med Palæstinas. Dets Fladeindhold er omtrent
3 Gange saa stort som Palæstinas, og Befolkningen anslaaes til
omkring 11/»I 1/» Million. Den er af blandet Herkomst, idet de for
skjellige Slags Folk, som ned igjennem Tiderne er komne ind i
Landet, har smeltet sammen med hverandre og med dets Urind
byggere. Desuden findes her ligesom i Palæstina en Mængde
forskjellige Beduin- og Araberstammer, som bekjender sig til
Islam. Paa Libanon bor desuden Druser og Maroniter. Druser
nes Adtal opgives til omkring 75,000 og Maroniternes til over
200,000. Selv anser Druserne sig for at være afkinesisk Herkomst»
Dette tør dog være en Feiltagelse; thi af Farven paa deres-
Håar ogøine, samt af deres Legemsbygning, skulde man snarere
tro, at de tilhører den indo-europæiske Folkestamme. En Del
af dem har sikkerlig en Slags Religion, men man ved ikker
hvori den bestaar; Flertallet synes næsten at savne ethvert
Spor af Religion. Det er forøvrigt et vildt Bjergfolk. Maroni
terne er af Navn Kristne og er i den senere Tid traadt i For
bindelse med den romerske Kirke, ihvorvel de bevarer adskilligt
af sine gamle Eiendommeligheder. Man tror, de er en Levning
af nogle kristne Partier, som under de i den østerlandske Kirke
i det 6te og 7de Aarhundrede rasende Religionsstridigheder tog
sin Tilflugt til Libanons afsidesliggende Fjelddale. I Slutningen
af 1850-Aarene overfaldtes Druserne af Maroniterne, som vilde
fordrive dem fra Libanon. Dette mislykkedes helt og holdent,
og de seirende Druser vilde nu istedet forsøge at udrydde sine
Rivaler. Et forfærdeligt Menneskeslagteri opstod. Tyrkisk
Militær, som didsendtes for at standse Druserne i deres Frem
gang, befandtes at være udygtig til dette Opdrag, idet de endog
undertiden deltog i Myrderiet og Plyndringerne. Da stillede
Frankrige sig i 1860 og 1861 paa de nu forfulgte Maroniters
Side og gjorde Slut paa Blodbadet. Siden ogsaa den britiske
Regjering aabnede Underhandlinger om denne Sag, nødtes om
sider Tyrkiet til at gaa ind paa at indsætte en kristen Guver
nør for Libanon, hvorhos ogsaa andre Foranstaltninger vedtoges
til Forebyggelse af fremtidige Stridigheder. Maroniterne har
Ekman: IlluBtr. Missionshistorie. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
