Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arabien, Syrien og Lilleasien - III. Lilleasien og det europæiske Tyrki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 ILLUSTREKET MISSIONSHISTORIE.
Den egentlige By er i Lighed med Rom bygget paa syv
Bjerge. At her beskrive de forskjellige Bydele og deres Belig
genhed eller de talrige Forstæder m. m. vilde føre os for langt.
Vi vil kun nævne SofiamosMn, der opførtes som en kristen
Kirken — Sofiekirken" — i Aaret 532 — 537, og som udgjør
det pragtfuldeste og reneste Mindesmærke af den s. k. bysan
tinske Byggestil.
Apostelen Paulus bragte Kristendommen til Macedonien og
Grækenland. Siden udbredtes Evangeliet derfra til de omkring
liggende Trakter. Da Kristendommen blev — idetmindste af
Navn — antaget af det romerske Riges Hersker og saaledes
Icom i Anseelse, samt præstelig Rangforskjel under og effcer
Keiser Konstantin den Stores Tid indførtes, blev Konstantinopel
omsider Sæde for en s. k. Patriark eller Overbiskop, og endnu
idag har et saadant Overhoved for den græsk-katholske Kirkes
Afdoling sit Sæde der.
Vi har forud ved Beskrivelsen af Lilleasien nævnt, hvor
ledes Forfaldet i den østerlandske kristne Kirke ved bitre Lære
stridigheder, præstelig Magtbegjær, Indførelsen af en Mængde
uevangeliske kirkelige Former og ved Marie- og Helgendyrkelsen, der
var næsten rent hedensk, høilig tiltog. Konstantinopel var selve
Midtpunktet for dette Forfald. Og hvad de fordærvelige Lære
stridigheder angaar, havde de sit Ophav fornemmelig i den
Avindsyge, som raadede imellem de kirkelige Ledere i Konstan
tinopel og Alexandria samt mellem Patriarken paa førstnævnte
Sted og Paven i Rom.
Som sande Kristi Tjenere virkede dog adskillige Lærere i
•den østerlandske Kirkes første Tid. Blandt dem indtog Johan
nes Krysostomus (født 347, død 407) en særdeles fremtrædende
Plads, og han forblev ogsaa efter sin Forfremmelse til Patriark
— en Ophøielse, han ikke tragtede efter — en lige afholdt
Kristi Efterfølger og Bekjender som forud, hvorfor han ogsaa af
Keiseren landsforvistes, og døde af de Lidelser, som han under
Landflygtigheden maatte udstaa.
Ogsaa senere har Vækkelser opstaaet inden den øster
landske Kirke. Særskilt var dette Tilfældet under den pauli
cianske Bevægelse, som først udbredte sig i Asien og der, af den
•østromerske Regjering, paa det umenneskeligste forfulgtes. Nav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
