- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Første Del /
550

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mongolfolket i Syd- og Østrusland samt i Sibirien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ruslands Omraade og drive Mission blandt Nomadefolk, der ikke var
Formaal for nogen russisk Kirkes Virksomhed. Fem Sendebud
fra Brødremenigheden opsøgte da en Kalmuckstamme ved nedre
Wolga og grundede der Kolonien Sarepta. Nogle af Brødrene
medfulgte en af Nomadestammerne under deres Vandringer i de
sydrussiske Stepper, men de kunde lidet udrette.

Sekretæren ved Bibelselskabet i Petersburg, Schmidt,
oversatte imidlertid det nye Testamente paa det kalmuckiske Sprog,
og Brødremenigheden sendte nye Missionærer for at sprede
Herrens livgivende Ord blandt Kalmuckerne. De mødte visselig
stor Modstand, men nogle af de Indfødte blev dog omvendte, og
det saa ud til, at Arbeidet snart skulde begynde at bære rigere
Frugter. Men da kom der fra den russiske Regjering i
September 1822 et Forbud for Brødrene at fortsætte sin
Virksomhed.

Fra Aaret 1814 virkede det skotske Missionsselskab ved
Uralfloden og nedre Wolga i Byerne Orenburg og Astrakan.
Missionærerne prædikede, udbredte Dele af Bibelen samt andre
kristelige Skrifter og sysselsatte sig desuden med Skolevirksomhed.
Deres Arbeide syntes ogsaa at blive til Velsignelse. Men da
den milde og gudfrygtige Keiser Alexander I i Slutningen af
Aaret 1825 døde, blev al Fortsættelse af dette Missionsarbeide
umuliggjort, og Skotterne maatte forlade Feltet.

Londons Missionsselskab anlagde Aar 1819 ved Missionær
Stallybrass en Station blandt Burjæterne i Selinginsh, syd for
Søen Baikal. Keiser Alexander I skjænkte Missionen et
Jordomraade, og siden endnu et Par Missionærer ankom, af hvem
Swan særskilt udmærkede sig for sin Missionsiver, udvidedes
Arbeidet. Skoler og et Seminarium anlagdes, Bibelen oversattes
paa Mongolernes Sprog og tryktes delvis i Selinginsk 1832 samt
i sin Helhed i Petersburg 1840. Af de Nyomvendte begyndte
Schagdur og Teschie at hjælpe Missionærerne i Arbeidet. Da
ophævedes Aar 1840 denne Mission ved en keiserlig Ukas, og
Missionærerne maatte forlade Stedet, hvor Schagdur dog fortsatte
at være et brændende og skinnende Lys. Siden 1869 har
Missionær J. Gilmour, i den senere Tid understøttet af G. P.
Smith
, forsøgt fra Kina at udføre nogen Virksomhed i Sibirien,
hvilket ogsaa i en vis Grad er lykkedes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/1/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free