Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDHOLDSFORTEGNELSE.
Indledning. Om Sangens og Instrumenternes Oprindelse. Musikkens
uénsartede Udvikling hos Jordens forskellige Folkeslag. Den antikke græske
Tonekunst. Flygtigt Overblik over den græske Musikteori.................. 1
Ferste Kapitel. Musikken i den ældste kristne Kirke. Den ambrosianske
og gregorianske Kirkesang. Klosterskolerne. Musikinstrumenter og Toneskrift
i den ældre Middelalder.................................................. 16
Andet Kapitel. Harmoniens Oprindelse. Organum. Hucbald.
Liniesystemets og Nøglernes Oprindelse. Guido fra Arezzo. Solmisationssystemet. 42
Tredie Kapitel. Trubadur-, Minne- og Mestersang. Lavsvæsenets
Indflydelse paa Instrumentalmusikernes Stilling. Folkemelodien.............. 57
Fjerde Kapitel. Discantus og Mensuralmusikken...................... 82
Femte Kapitel. Kontrapunktet. Den nederlandske Skole. Dufay. Okeghem.
Josquin de Pres. Nodetrykkel med bevægelige Typer. Kontrapunktet i
England og Tyskland. Dunstable. H. Isaac. L. Senfl. Den lutherske Kirkesang
indtil Slutningen af det 16de Aarbundrede................................ 96
Sjette Kapitel. Den venetianske Skole. Hadrian Willaert. Frottole.
Madrigale, Villanelle. Dobbeltkoret. Den ældre og den yngre romerske Skole.
Palestrina. Orlandus Lassus.............................................. 126
Syvende Kapitel. Lutten og Lutmusikken i det 15de og 16de Aarbundrede.
Orgelet, Klavikordet og Klavicymbelel. Orgel- og Klavérmusikkens ældste
Periode i Tyskland, Italien og England................................... 146
Ottende Kapitel. Stryge- og Blæseinstrumenter for og i det 16de Aar-
hundrede................................................................. 187
Niende Kapitel. Renaissancen. Caccini. Peri. Monteverdi............ 209
Tiende Kapitel. Det middelalderlige religiøse Skuespil. Den katolske
Passion. Oratorium, Kantate og Kammermusik i det 17de Aarhundrede. ... 235
Ellevte Kapitel. Den franske Operas Oprindelse og ældste Historie.... 256
Tolvte Kapitel. Operaens Indførelse i Tyskland. Tyske
dramatiskmusikalske Forestillinger før Trediveaarskrigen. Sangspillets ældste Periode
i Hamborg. Kusser. Reinhard Keiser. Handel. Telemann..................... 288
Trettende Kapitel. Operaen i Venedig under Monteverdi’s nærmeste
Efterfølgere. Den neapolitanske Skole under A. Scarlatti. Kirkemusikkens
samtidige Standpunkt i Rom, Venedig, Bologna etc. Den yngre neapolitanske
Komponistskole. Den italienske Opera buffo............................... 319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
