Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stykker (s. ndf.); et større samlet antik-græsk Musiknummer er
hidtil ikke bragt for Lyset.
Enkelte mene i de vilde Folkeslags Musik at have et Billede
af Musikken i sin Urtilstand (s. ovf. H. Spencer), en Mening, som vel
ikke kan afvises absolut, men til et paalideligt videregaaende
Resultat naar man ikke ad denne Vej. Her imødegaas man nemlig
straks af den mærkelige og interessante Kendsgerning, at Musikken
hos ethvert Folk antager sin egen Karakter og tildels udspringer
af højst forskelligartede Anskuelser om, hvad der klinger godt og
hvad ilde.
Ret træffende er her den moderne Betragtning, der
sammen-ligner Musikken med et Sprog, thi ligesom hvert Folk har sit
Sprog, saaledes har nveri t olk sin Musik. I det civiliserede Evropa
er Forskellen mellem de forskellige Nationers Musik nogenlunde
udvisket, eftersom jo alle Evropæere grunde deres Musik paa et
og det samme Tonesystem. Forskellen bliver først indlysende, naar
man betragter de mere og mindre civiliserede Folkeslag, som leve
udenfor Evropa. Først her ses det klart, hvor fuldstændigt
Folkekarakteren afspejler sig i Folkemusikken og giver denne sit
Præg. I den brogede Orient modes man af en Musik, der er lige
saa broget som sine Omgivelser, fuld af Triller og Forsiringer; i
det tørre, materielle Kina er Musikken tør og stiv, langtrukken og
udtværet som Folkets egen Karakter.
Herfor syn1’? hvert Folk bedst om den Musik. det er opfødt
med. En Evropæer har ondt ved at høre noget kønt i den
arabiske og kinesiske Musik, men Araberen og Kineseren kan lige saa
lidt finde Smag i Evropæerens. Hos Ægypterne regnes det for en
Finesse at synge gennem Næsen; andre orientalske Folkeslag ynde
at bringe Tonen til at vibrere ved med Haanden at omfatte Struben
og ruske i denne. Hinduen inddeler sin Oktav i to og tyve Dele,
Araberen sin i sytten, mens Evropæeren som bekendt holder paa
Oktavens nøjagtige Inddeling i tolv lige store Halvtonetrin. Hører
en Evropæer en Araber synge, lyder det derfor for ham, som om
denne sang falsk, enten for højt eller for lavt: men hører Araberen
os synge, dømmer han det samme om vor Sang, og dog synger
hver af Parterne efter sin Opfattelse aldeles rigtigt.
For at finde Oprindelsen til det evropæiske Musiksystem med
sine tolv Halvtoner maa man gaa nogle Aartusinder tilbage i Tiden
til det gamle Grækenland, Poesiens og Kunstens Moderland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
