Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første, der fandt paa at gøre Brug baade af Linier og af
Mellemrum og herved paa fire Linier opnaaede at kunne fremstille
et lignende Antal Pladser som før det otteliniede System, synes at
have været Guido fra Arezzo, denne mærkelige Munk, der med
sin praktiske pædagogiske Sans paa saa mange Maader forstod at
lette det i hans Tid saa vanskelige Musikstudium og herved
opnaaede en Berømmelse, som ingen anden Musikteoretiker i hele
Middelalderen. Om Guido ogsaa var den første, der fandt paa
yderligere at anskueliggøre Sagen ved med Farver at udhæve
enkelte Linier eller Mellemrum, vides ikke med Vished; man ved kun,
at allerede han satte baade Farver og Bogstaver i Forbindelse med
Liniesystemet for i dem at give den syngende et sikkert
Udgangspunkt ved Beregningen af den enkelte Tones Intonation. Den
røde Farve eller Bogstavet f angav saaledes, hvad enten de
fandtes anvendte paa Linie eller Mellemrum, Tonen
__
den gule Farve eller Bogstavet c betegnede Tonen
og herfra stavede man sig med Lethed til Besten (se Bilaget«).
Naar min Forklaring af Liniesystemets Oprindelse og Udvikling afviger en
Del fra den almindelige Opfattelse, ifølge hvilken man først skulde have
benyttet en eneste, senere to og saa først fire Linier, støtter jeg mig paa de
Erfaringer, som Professor Tappert, der paa de gamle Toneskrifters Omraade maa
regnes som vor Tids første Sagkyndige, har indhentet paa sine talrige og
omfattende Ekskursioner for netop at faa Klarhed i dette Spørgsmaal. Under sine
grundige Undersøgelser af samtlige opbevarede Neumehaandskrifter i Evropas
Biblioteker, har han end ikke et eneste Sted truffet paa noget Bevis for
Rigtigheden af den nu overalt gængse Forklaring af Liniesystemets Udvikling af kun
én Linie, en Forklaring, der oprindelig skyldes den italienske Musiklærde Pater
Martini og siden kritikløst er bleven gentaget i alle Musikhistorier. Paafaldende
er det da ogsaa, at ingen af alle Musikhistorikerne have kunnet opfinde noget
som helst andet Eksempel paa den foregivne oprindelige Benyttelse af kun
en og to Linier end netop det samme, som findes i Pater Martinis: „Storia della
Musica”. Pater Martinis Eksempel er efter al Bimelighed kun Følgen af en
Fejllæsning; de i Beglen kun indridsede farveløse Linier, der omgive F- og
C-Linien, have paa det Haandskrift, han havde for sig, sandsynligvis været saa
bortædte af Tidens Tand, at de svage Spor, der endnu have været tilbage,
aldeles ere undgaaede hans Blik. Han har kun faaet Øje paa den klart udhævede
røde F- og den gule C-Linie og har saa herpaa grundet sin Formodning, der nu
som en Kendsgerning findes antaget af alle Historikere.
Med de Bogstaver, der paa Guidos Liniesystem ofte traadte i Farvernes
Sted. lagdes den første Grund til vore musikalske Nøgler. Af Bogstavet F ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
