Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faldt da gerne paa de forunderligste Navne, som f. Eks. „den
sorte Blækvise", „Skrivepapirsvise", „Frøvise", „Kanelstangsvise",
„Trofast Pelikanvise" o. s. fr. Med Indholdet havde disse Titler
ingen som helst Sammenhæng.
Mens Minnesangeren stod frem for de fornemme med sin Sang,
søgte Mestersangeren hovedsagelig sit Publikum hos Folket, hos
sine egne. Ved Nytaar og Pinse, ofte ogsaa ved andre festlige
Lejligheder, afholdt Mestersangerne efter endt Gudstjeneste i Kirken
saakaldte „Skoler", til hvilke Adgangen stod aaben for alle Byens
Beboere. Nogle Dage i Forvejen blev der — som Bekendtgørelse
— randt omkring i Byen ophængt Tavler eller Billeder, der dels
fremstillede berømte Mestersangere, dels ogsaa Scener af
Bibelhistorien. Malernes Opfattelse af de bibelske Emner er tidt
utrolig naiv. Paa et Billede ses saaledes Kong David, som spiller
paa Harpe for Kristus paa Korset; paa et andet fremstilles
Jomfru Maria bedende paa en Rosenkrans, mens en Munk trøster
Kristus, der er paa Vejen til Golgatha, ved at overrække ham
Krucifikset.
Uden for den Kirke, i hvilken Skolen afholdtes, hængte
Hovedbillederne, der viste Portræterne af de tolv ældste Mestersangere
tillige med et langt Digt, der fortalte Mestersangens Oprindelse og
Historie. I Strassburg benyttedes i mangfoldige Aar følgende Digt,
som her gengives i nogenlunde korrekt Oversættelse;
Efter Kristi Fødsel, da Tallet naar
Til nihundred’ seksti fire Aar1)
Da Mestersangen — den Lov og Ære —
I bedste Orden alt monne være;
Da Kejser Otto den første regered’
Og Leo var Pave i Rom, det passered’,
At disse tolv Mestre vel berømte
Fra Tyskland til Rom en Rejse bestemte
At lade de Herrer dømme og høre
Den Sang, de for dennem monne føre. —
Kejser og Pave, Sangkunsten til Ære,
Dem skænked en Krone, af Guld den mon være —
Og prised’ den Kunst, de monne drive;
Hin Krone hos dennem skal evig forblive.
De høje Poeter af Græcia *)
*) Da Mestersangerne regnede Minne- og Mestersang under ét, betænkte de sig
ikke paa at tillægge deres Kunst denne høje Alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
