Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
harmoniske Sats (se senere Luttens og Lutmusikkens Historie), og
omsider skaffede de ny Tonearter fast Fodfæste.
Ogsaa i Vokalkompositionen indføres Folkemelodien tidligt.
Allerede hos de franske Diskantører (se næste Kapitel) findes den
hyppigt benyttet som Tenor, og endnu almindeligere bliver denne
Skik. da den flerstemmige Kunst fra Frankrig forplanter sig til
Nederlandene. De allerældste franske og nederlandske
Folkemelodier ere overhovedet kun bevarede Efterverdenen gennem de
kontrapunktiske Bearbejdelser, der rigtignok som oftest kun
gengiver dem i Brudstykker. Kun faa er det ved Sammenligning af
flere Bearbejdelser lykkedes at rekonstruere helt, og af disse ses
det klart, at ogsaa den franske og nederlandske Folkemelodi i
Middelalderen har haft sit nationale Præg, ligesom den tyske og
den danske have deres. De ulige skønneste vokale
Folkevisebearbejdelser fra Middelalderen skyldes de tyske Mestre i det
16de Aarhundrede, og blandt disse fremfor alle Heinrich Isaac
og Ludvig Senfl. Deres Bearbejdelser have et saa afgjort
nationalt Fysiognomi, at de fra et musikalsk Synspunkt maa vurderes
langt højere end de samtidige nederlandske, i hvilke Folkemelodien
gerne i den Grad gør sig usynlig i en Mellemstemme, at den
egentlig kun kan siges at gøre Tjeneste som en nødvendig
Afstiver for den kunstige Stemmebygning. Paa Kompositionens
Karakter har den ingen som helst Indflydelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
