Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa som saadan sin sammensatte Karakter: Tenoren benyttede
gerne én Tekst, de andre Stemmer en anden. Efter samme Princip
indrettede man ganske vist ogsaa Messerne, der som oftest vare
byggede over Folkemelodier (se ndf.). men Motetten er forskellig
fra Messen deri, at dens forskellige Tekster fra Indholdets Side altid
korrespondere med hinanden. I Tenoren (som Cantus firmus)
benyttes ofte en eller anden Sætning (Mot) af Lamentationerne eller af
en Ritualsang. Denne bliver trukken ud i de længst mulige
Nodeværdier, mens de andre Stemmer rundt om den opføre en livlig
Leg af kunstige Imitationer.
Mærkværdige ere de nederlandske Messer ved deres hyppigt
meget profane Navne; Messen opkaldtes nemlig altid efter den
Folkemelodi, over hvilken den var bygget. Saaledes gik det til, at en
Messe kaldtes: „Min Gud! hvilket Giftermaal", en anden „Kys mig“!
en tredje „Den bevæbnede Mand“, o. s. fr.
Lige saa lidt som det faldt Nederlænderne ind at tænke over
det anstødelige i disse Messetitler, lige saa lidi bekymrede
Komponisterne sig om den vilkaarlige Maade, paa hvilken Sangerne
anbragte Teksten under deres Musik. Tekstunderlægningen blev i
Messen af Komponisten ganske overladt til Sangerne. Det
forudsattes. at disse kunde den latinske Messetekst udenad, og
Komponisterne nøjedes derfor gerne med at underlægge de første Noder
af sin Messekomposition med Begyndelsesordene: Kyrie, Gloria
eller lignende; det blev da Sangernes Sag at fortsætte.
Ved Siden af den kirkelige Messe og Motette gave
Nederlænderne sig ogsaa af med at skrive verdslige Chansons. Disse
tjente aabenbart til Underholdning ved selskabelige Sammenkomster
og anslaa i mange Tilfælde en livlig, fornøjelig Tone (se
medfølgende to Chansons af Dufay og Binchois 1).
Den betydeligste blandt Dufays Samtidige var Gilles Binchois. Andre
Komponister, som henhøre til den første nederlandske Skole, ere: Vincenz
Faugues og Eloy. Paa Overgangen til den følgende Periode staa Carontis,
Regis og Busnois. Jakob Hobrecbt eller Obrecht (f. 1430. d. efter 1500)
er derimod allerede Okeghem’s Samtidige; han hører med denne til den
nederlandske Skoles aller betydeligste Mestre. En Særstilling blandt de ældre
nederlandske Musikere indtager den store Teoretiker Joh. Tinctoris, hvis *)
*) Som en melodisk Vending, der er karakteristisk for alle Kompositioner fra
denne Tidsperiode, bedes man lægge Mærke til den flere Steder med NB
betegnede mærkelige Kadens, ved hvilken Grundtonens Sekst konsekvent findes
indskudt mellem Ledetonen og den afsluttende Tonika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
