Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En varm Beundrer havde han i sin Ven Morten Luther, der
aldrig kunde høre sig mæt paa de Senfl’ske Koralmotetter og ikke
kendte nogen større Fornøjelse end sammen med musikalske Venner
at dyrke Senfl’s Musik. Et Kunstværk i Motettestilen skabte Senfl
især i sin Bearbejdelse af den gamle Paaskesang: „Christ ist
er-standen". Den oprindelige, ældgamle Melodi findes der
sammenflettet med to andre over samme Tekst, og omkring disse tre
Melodier er der saa igen vævet et kunstnerisk Net af tre selvstændigt
førte Stemmer.
Ogsaa i sine tyske Lieder faar Senfl Anledning til at vise sin
Dygtighed i den polyfone Skrivemaade; mest Opmærksomhed vækker
dog her hans Evne til altid at kunne give sin Musik Farve efter
den underlagte Tekst. Han optræder i sine flerstemmige tyske
Lieder snart som Humorist, snarf som Elegiker og er blandt de
ældre Komponister en af de faa, der endnu kan finde Forstaaelse
hos et moderne Publikum 1).
Skønt Senfl var Luthers personlige Ven, og skønt hans
Koralmotetter gennem denne umiddelbart fandt Vej ind i den lutherske
Kirke, fik han, som var Katolik, dog ikke, saaledes som nogle
have formodet, virksom Andel i Luthers Ordning af den
evangeliske Kirkesang. Det var Johannes Walther, som i denne
Sag var Luther’s musikalske Raadgiver. og i Forening med den
wittenbergske Sangmester Conrad Rupff hjalp ham med at ordne
Messen i den ny Kirke.
Johannes Walther var Magister i Filosofi, men virkede, for han 1524 kaldtes
til Wittenberg. som Musiker ved Frederik den Vises Hof i Torgau. Siden blev
han Kapelmester ved det kursaksiske Hof i Dresden. Hans Dødsaar er
ubekendt; man ved kun, at han endnu var i Live i Aaret 1566.
En Sag, som ganske særlig laa Luther paa Hjerte, var at skaffe
Menigheden virksom Andel i Kirkesangen. Hans Bestræbelser gik derfor
allerførst ud paa at skabe en Menighedssang i Modersmaalet. Menigheden
havde hidtil kun rent undtagelsesvis ved høje Fester haft Tilladelse til at blande
enkelte aandelige Sange i Modersmaalet ind imellem de af Sangerkoret
fore-dragne latinske Hymner. .\u skulde tværtimod den i Modersmaalet affatlede
Menighedssang stilles i første. Kunstsangen i anden Række.
For at faa Stof til en protestantisk Menighedssang greb Luther til de gamle
latinske Kirkehymner, til de ældre tyske aandelige Sange, og til
Folkesangen og de verdslige Sangmelodier.
l) Dette har man ogsaa haft Bevis for her hjemme, hvor de Senfl’ske „Lieder*
gentagne Gange under Bifald ere bievne bragte til Opførelse ved
Cæcilie-foreningens Koncerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
