Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Færden i saa meget kunde minde ham om hans Hjemsted. Venetianerne
vare jo ligesom Nederlænderne et rigt og intelligent Handelsfolk, der baade satte
Pris paa Kunst og paa Dannelse. Længe varede det heller ikke, før man i Venedig
lærte at skatte den fremmede Mester, der uhildet af Traditionens Fordomme kom
Indlandets hidtil upaaagtede Kunst venligt i Møde og opbød alt for at skaffe
denne Fremgang ved Siden af den alt dominerende nederlandske. I Egenskab
af Nederlænder og endnu mere gennem sin ansete Stilling som Kapelmester ved
Markuskirken, havde .jo netop han mere end nogen anden Udsigt til med Held at
kunne optræde som Banebryder for noget nyt.
Willaert gjorde Frottolen til Genstand for en rigere
kontrapunktisk Behandling end den. der hidtil var bleven den til Del.
men lod den i øvrigt beholde sin ejendommelige periodiske Form.
Saaledes beriget fandt den italienske Musikform under Navn af.
Madrigal hurtigt Indgang overall. Den var baade lettere at
forstaa og lod sig for en Del ogsaa lettere udføre end de
nederlandske Korværker; ogsaa bidrog dens Affattelse i Modersmaalet
sikkert sit til, at den saa overmaade hurtigt fandt Optagelse
allevegne i Italien.
Willaert kan, vel at mærke, kun betegnes som Banebryder
for den ny Musikform; dens Opfinder er han ikke. Af Navn havde
Madrigalen allerede bestaaet en Stund, før Willaert kom til Venedig;
dog stod denne ældre Madrigal endnu ganske paa Frottolen’s
tarvelige Standpunkt og var egentlig kun at anse som en noget
ædlere og mere sentimentalt anlagt Frottole. Det var først med
Willaert, at Madrigalen fik en Iklædning, der gjorde den værdig til
officiel Optagelse blandt de klassiske Musikformer. Naar derfor
Ambros i sin Musikhistorie udpeger Willaert som Madrigalen’s sande
Fader, bør dette tages i denne mere udvidede Forstand.
Fra først af havde Madrigalen, eller, som den ogsaa kaldtes,
Man-driale’n (af Mandra, a: Hjord) været énsbetydende med en Hyrdesang.
Senere forlod den for en Del Hyrdepoesiens ensidige Felt og blev mere
alsidig i sit Indhold. Æmnet vedblev dog som Regel endnu at være
Kærligheden og tilmed i de fleste Tilfælde den ulykkelige. Sproget
var blomstret og myldrede ofte med billedlige Sammenligninger.
Her et Par Prøver:
„Sukke strømme fra mit Bryst, og fra mine Øjne Taarefloder, som væder
Græsset og bringer Krattet til at skælve/ Eller: „Den yndefulde hvide Svane
synger, naar den dør, saaledes klager ogsaa jeg ved mit Livs Ende/ Eller:
„Brand, Brand, Elskovsbrand, kom og sluk Ilden, Hjælp! Hjalp! o. s. v/
Ved Affattelsen af en Madrigaltekst var Digteren ikke bundet
til nogen bestemt Verseform, ikke engang Rimet regnedes for nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
