Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Dobbeltkoret. Den venetianske Skole.
den 4des Hof1), her i København en Samling Madrigaler, i hvilken
der mellem en hel Del Bidrag af fremmede Berømtheder ogsaa
findes et Par Forsøg af indfødte danske Musikere. Disse, to i Tallet,
ere Samleren selv og Giovanni Fontejo, paa godt dansk kaldet
Hans Nielsen. Fjorten Aar senere, 1619, udgiver ligeledes Sangeren
Hans Brachrogge (ansat ved Kr. d. 4.’s Hof) i København en
Samling Madrigaletter, o: smaa Madrigaler, der foruden Udgiverens
egne Frembringelser indeholder to Madrigaler af den danske Mogens
Pedersen. Det viser sig altsaa, at. ogsaa vort Land har ydet sin
beskedne Skærv til det 17de Aarhundredes overvættes rige
Madrigallitteratur.
Til de store Fortjenester, Hadrian Willaert har indlagt sig
paa Musikkens Omraade, hører ogsaa hans Opfindelse af
Dobbeltkoret. Ideen fik han af Markuskirkens ejendommelige
Bygnings-maade. Der var nemlig i denne Kirke anbragt flere Gallerier
umiddelbart over for hinanden; paa disse fik Willaert den
lykkelige Tanke at anbringe Kor, der afvekslende kunde svare hinanden
i Vekselsang og falde sammen i harmonisk Sammensang. I og
for sig havde Vekselsangen jo været kendt lige saa længe, som
den kristne Kirke havde været til (se ovf. 1ste Kap.), men der havde
før kun været Spørgsmaal om en Sammenstilling af énstemmige
Kor. Willaert’s Kor stode derimod over for hinanden som
selvstændige kontrapunkterende Masser og vise saaledes Urbilledet til den Art
Kæmpekor, paa hvilke f. Eks. Seb. Bach har skænket Verden et
saa imponerende Eksempel i sit berømte Indledningskor til
Mat-thæuspassionen.
Willaert stod ligesom Dufay, Okeghem og Josquin de Pres i
Spidsen for en hel Komponistskole, den saakaldte venetianske Skole.
Som de betydeligste Mestre, der udgik fra denne Skole, nævnes
Cyprian de Rore, Giuseppe Zarlino, Andrea Gabrieli og
dennes Nevø Giovanni Gabrieli.
Cyprian de Rore var Willaert’s Efterfølger som Kapelmester ved
Markuskirken og udmærkede sig især som Madrigalist. Han er dertil en af
de første, der omsider vover at bryde med den stive kolde Diatonik og forsøger
at skrive kromatisk. Resultatet af disse Forsøg har han nedlagt i fem Rind
kromatiske Madrigaler, der dog som de første Prøver i deres Art ere mere
egnede til at vække Historikerens end Musikerens Interesse.
Cyprian de Rore’s Efterfølger i Kapelmesterpladsen ved Markuskirken var
Giuseppe Zarlino, der hovedsagelig interesserer i sin Egenskab som berømt
1) Se Dr. Ang. Hammerich: Musikken ved Kristian den Fjerdes Hof. Kbh. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
