Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Palestrina’s Im properter høre i deres harmoniske Simpelhed til det
skønneste, der er os levnet fra den store katolske Mesters Haand. Ved at gøre sig
bekendt med dem gennem Klaveret faar man tiden Tvivl endda kun et mat
Indtryk af den Skønhed, de rumme, naar de høres i selve det sikstinske Kapel,
omgivne og ledsagede af de tilhørende katolske Ceremonier.
1561 blev Palestrina fra Laterankirken forflyttet til den mere indbringende
Kapelmesterpost ved Kirken Santa Maria Maggiore, og der var det, at han
skulde bevirke den katolske Kirkemusiks saakaldte „Redning", den som siden
saa uadskillelig har været knyttet til hans Navn.
Ved det berømte Consilium i Trident kom i Aaret 1562 ogsaa Kirkemusikken
paa Tale. En af de højtstaaende Herrer i Raadet stod da frem med en
Indvending imod Anvendelsen af den kunstige polyfone Musik i Kirken. Frem for
alt ankede han imod Tekstens Uforstaaelighed i Messen, hvor Sangerne paa
nederlandsk Vis endnu bestandig anbragte Ordene vilkaarligt og derved kom til at
tale saaledes i Munden paa hverandre, at Tekstens Mening blev aldeles uklar.
Flere stemmede i med. og en kom saa med det Forslag, at man
fremtidig i Kirken skulde afskaffe al Flerstemmighed for igen at vende tilbage
til den oprindelige énstemmige gregorianske Sang. Andre foresloge, at man
skulde lade sig nøje med en Reform. Kort sagt, der var stor Uenighed
til Stede. Rimeligvis var Enden paa det hele virkelig bleven, at den
flerstemmige Sang igen fuldstændig var bleven afskaffet i Kirken, om ikke
Tysklands Repræsentant ved Mødet, Kejser Ferdinand den 1ste, havde nedlagt bestemt
Indsigelse imod denne Ordning. Resultatet blev da. at der foreløbig nedsattes
en Komite af otte Kardinaler, der nærmere skulde drøfte Sagen. Et af
Medlemmerne i denne Komite henledte nu Raadets Opmærksomhed paa Palestrina’s
Improperier, der jo i Virkeligheden allerede vare i Besiddelse af alle de
Egenskaber, man søgte og savnede i den nederlandske Musik. Han foreslog, at man
skulde anmode Palestrina om at gøre en Prøve ved at komponere en Messe, der,
naar den var færdig, skulde forelægges den høje Komite til Bedømmelse.
Palestrina tog med Glæde mod Opfordringen. 1 Steden for én Messe skrev han tre,
der ved en Prøveopførelse alle i saa høj Grad vandt Komite’ens Bifald, at man
efter dette Forsøg endelig kom overens om i Hovedsagen at lade Kirkemusikken
blive som den var. Sangerne bleve kun formanede til for Fremtiden i
deres Repertoire udelukkende at optage Kompositioner, der udmærkede sig ved
samme Tekstklarhed som Palestrina’s Messer og Improperier. Den ene af de
tre nævnte Messer kaldte Palestrina Missa Pcipae Marcelli, hvilket har forledt
mange til at tro, at denne Messe allerede blev til i denne Paves Levetid.
I Virkeligheden er Navnet imidlertid kun at opfatte som en Slags taknemmelig
Tilegnelse til den afdøde Pave, der jo havde været Palestrina en saa god Ven.
Som Tak for de tre Messer tænkte Paven (Pius den 4de) stærkt paa at ansætte
Palestrina som Kapelmester for selve det pavelige Kapel, men da dette igen
stred mod Lovene, der paabøde, at Indehaveren af dette Embede altid skulde
Menneskehed; Kompositionen deler sig efter Willaert’s Ide i to Kor, som
afvekslende fremsætte de forskellige Spørgsmaal, der i Oversættelse lyde;
„Mit Folk, hvad har jeg gjort Dig? og hvorfor har Du bedrøvet mig? Hvem
udfriede Dig fra Ægypten? Hvem frelste Dig ved Korset?" Saa følger
Menighedens Raab om Tilgivelse; „Vær os naadig hellige Gud, hjælp os af
vor Elendighed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
