Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgænger og med den nyere Tids rigere musikalske Erfaringer at
bygge paa, havde Lassus jo en betydelig Fordel fremfor denne sin
store Forgænger, sammenlignet med hvem han derfor, som rimeligt
er, indtager den højeste Plads. Mange stille ham endogsaa
jævnsides med Palestrina. Da Las sus’ Musik, sammenlignet med
Pale-strina’s lyse, venlige Kunst, har en vis mørk og storslaaet Karakter,
har man draget Paralleler mellem ham og den mægtige Michel
Angelo, mens man som før sagt i Palestrina’s Kompositioner har
ment at genfinde det samme forklaret rene Udtryk, der besjæler
Rafael’s Madonnaer og Engleskikkelser. I ingen af Lassus’
Kompositioner træder dette Michel Angelo’ske Præg klarere frem end netop i
hans Hovedværk, de berømte Bodssalmer, der længe paastodes
at være skrevne paa Bestilling af Karl den 9ende af Frankrig, som
forpint af Minderne om Bartholomæusnatten, skulde have
foranlediget Lassus til dette Arbejde for herigennem at bringe sin nagende
Samvittighed til Ro. Bodssalmerne vare imidlertid komponerede flere
Aar før Bartholomæusnatten fandt Sted, og ere heller ikke skrevne paa
Bestilling af den franske Konge, men derimod af Orlandus’ egen
Herre, Hertugen af Baiern. Der aabenbarer sig i dette Værk en
endnu mere udtalt Stræben efter en Afklaring af Harmonien end
i Josquin’s Arbejder; det er uden Tvivl den ny italienske Retning,
der alt gør sin Indflydelse gældende. I endnu højere Grad spores
denne Indflydelse naturligvis, hvor Lassus træder over i Italienernes
eget Gebet og optræder som Madrigalkoimpomst-, hans omflakkende
Liv, der netop faldt i Udviklingsaarene. gjorde ham det i det hele
forholdsvis let at tilegne sig Ejendommelighederne ved de forskellige
Landes Musik, saaledes at han saavel i den tyske Lied som i den
italienske Villanelle og i den franske Chanson altid Iræffer den rette
nationale Tone. Paa den anden Side fornægter han heller ikke
sin nederlandske Herkomst. idet han overalt viser sig i fuld
Besiddelse af den mærkelige kontrapunktiske Dygtighed, der
karakteriserer Datidens indfødte Nederlænder.
Det er et almindeligt Træk i Kunsthistorien, at en Stilart,
saa snart den har kulmineret, umiddelbart maa give Plads for
en anden, der ofte gaar i aldeles modsat Retning. Saaledes
skulde det nu ogsaa gaa den polyi’one Musik. Med Palestrina og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
