Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, 1 4 4 9 9 rfi 1 1 b 1 1 1 4 n c 2 i r r r C 9 9 3 9 t I 2 r r c ti m 9 * % 9 : i
((y —i—i M
tP—®— —O c— * i i * Ver s
tv—«— — —*
> — r r h= =±– r
Den højeste Streng paa Paumann’s femstrengede Lut benævnedes i sin
Egenskab af den femte: Kvinten. Kalder man i vore Dage ogsaa tankeløst
den højeste Streng paa den firestrengede Violin „Kvint11. hidrører dette kun fra
en gennem Generationer nedarvet Vane fra de Tider, da Lutten som
Instrumenternes Dronning endnu stod i Spidsen for Instrumentkoret, en Vane, der
forøvrigt har et ret interessant Sidestykke i den moderne franske Violinfabrikants
vedblivende Fastholden paa sin gamle Titel som „Lutier11, o: Lutmager.
Af Paumann’s Lutkompositioner synes intet mere at eksistere.
Den eneste Musik man endnu har fra hans Haand, er en Slags
Orgelskole, betitlet „Fundamentum organisandi“, (sendf.). Et desto
rigere Fond af Lutkompositioner foreligger der fra hans Efterfølgere
i det 16de Aarhundrede. Blandt disse gør man gennem de
opbevarede Lutbøger i Tyskland allerførst Bekendtskab med Hans
Judenkunig fra Wien, dernæst med en hel Række Nurnberger
Lutspillere, blandt hvilke Familien G er le igen indtager en fremskudt
Plads (s. ovf. Konrad Gerle). Ogsaa en Familie Neusiedler findes
i Lut-Literaturen repræsenteret med adskillige Medlemmer.
Man faar gennem de tyske Lutbøger et ret interessant Indblik
i det 16de Aarhundredes private Musikudøvelse. Ligesom Nutidens
Dilettanter fryde sig ved Operaarrangementer, saaledes fandt
Datidens store Publikum fornemligst Smag i Bearbejdelserne af de
større Vokalkompositioner, man var vant til at høre opført uden
for Hjemmet. Baade Motetter og Folkesangsbearbejdelser bleve af
Lutspillerne omsatte i Lutskrift og bearbejdede for Lutten, Hjemmets
mest yndede Instrument. Men ogsaa af Danse findes der i
Lutbøgerne et ret anseligt Antal. I Spidsen gaar her i den ældste
Tid den gravitetiske Passa mezzo og Paduane, hvis „traadte“
Danserytme rigtignok ofte kun skimtes ud af den kunstige
Stemmebygning, der fra alle Sider dækker over Melodien. Saa følge de
livligere „sprungne" Danse, i hvilke Dansemelodien støttes af et
mere akkordmæssigt Akkompagnement, og i hvilke Rytmen
allerede fremtræder med større Præcision. Meget almindelig er Sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
