Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
give Tonen:
som jo ifølge Baandenes Ordning efter Halvtone-
trin maatte tages paa 3die Baand (nemlig 1ste Gis, 2det Å, 3die Ais), skrev man
et Tretal paa den dybeste Strengs Linie: ––— x). Skulde Strengen
gribes *løsu, anbragte man paa den paagældende Strengs Linie et 0.
Tallenes Anbringelse paa Luthalsen i
den italienske Tabulatur:
Melodien „Danmark dejligst Vang
og Vænge11 optegnet i italiensk
Lutskrift.
osv
osv.
Værditegnene anbragtes, paa lignende Maade som i den tyske Lutskrift,
oven over Tonebetegnelserne.
Ogsaa i England og Frankrig var Lutten i det 16de—17de
Aarhundrede Hjemmets Hovedinstrument. Den engelske Madrigalist
John Dowland var en Lutspiller af allerførste Rang og fik under
sit otteaarige Ophold ved Kristian den Fjerdes Hof uden Tvivl
ogsaa en fremmende Indflydelse paa Lutspillet herhjemme i
Danmark. En af hans Lutbøger er udkommet i Helsingør, og det
synes efter en Notice at dømme, som om Dowland ogsaa her i
København har uddannet Elever i den ædle Lutkunst.
I Frankrig kom Lutmusikken i det 17de Aarhundrede i flere
Henseender til at virke over paa Klavermusikken. Den rigt
forsirede Klaversats, som i Frankrig udvikler sig ved Ludvig den 14des
Tid, og som endnu klinger igen i den Bach’ske Suite, skyldtes
oprindelig en Efterligning af den ældre franske, rigt forsirede
Lutmusik. l
l) Linierne vare mærkelig nok i den italienske Lutskrift ordnede saaledes,
at den dybeste Streng fremstilledes af den højeste Linie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
