- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
163

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blev følgelig paa Klavikordet altid kun et Stykke af Strengen, som gav Lyd;
heraf Grunden til Instrumentets omtalte spæde Klang.

Af Udseende mindede Klavikordet om et taffelformigt Pianoforte uden Ben,
men det var saa lille, at man uden Besvær kunde tage det under Armen og
bære det fra en Stue over i en anden (se Afb. Fig. 40).

Fig. 43. Cymbel eller Hakkebræt. 15de Aarh.

Klavicymbelet nedstammede, som ovenfor omtalt, i lige Linie fra det
ældgamle assyriske Psalterium, der allerede findes afbildet paa gamle assyriske
Skulpturer og i mange Varianter
endnu findes i Brug hos orientalske
og asiatiske Folkeslag. I sit
Udseende minder Psalteret om en Citer.

Over en Resonnansbund er der
udspændt en Række Strenge, som ere af
forskellig Længde og ere ordnede
triangulært ligesom paa Harpen (se Afb.

41—42). Da Psalteret i Middelalderen
var naaet til Evropa fra Orienten, blev
det under Navn af Cymbel eller
Hakkebræt hurtigt et
Modeinstru-ment især hos Damerne. Paa de
middelalderlige Malerier ses det gerne
afbildet i denne Form (se Fig. 43).

Strengene vare, ligesom endnu
Strengene paa vort Pianoforte, ordnede i
„Kor“, bestaaende af tre og tre
énsstemte Strenge. Instrumentet har
altsaa haft en fuld og kraftig

Klang. Cymbelet blev i Regelen spillet med to smaa Pinde. Tidt benyttede
den spillende ogsaa i Pindenes Sted Ringe, som vare anbragte paa Fingrene
og vare udstyrede med smaa
Penneposer, som reve i
Strengene.

Imidlertid foregik den for
omtalte Omdannelse af
Mono-kordet til et Klavikord. Den
Idé. ogsaa paa Hakkebrættet
at anbringe en Klaviatur, laa
nær, og saaledes kom man
da omsider til Klavicymbelet
(et Cymbel med Klaver),
hvis Konstruktion afveg fra
Klavikordets deri, at
Strengene i Stedet for at anslaas
med Messingtangenter. bleve
satte i Vibration ved Hjælp

af smaa Ravnefjer, der sade for Enden af Klaven og knipsede imod Strengen.
Klavieymbelets Tone kom herved til at minde om Harpetonen og var følgelig

Fig. 44. Klavicymbel fra det 16de Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free