Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at skulle s 1 a a deml). Oven over de brede Fodtangenter, Pedalen, var der
anbragt en Klaviatur med smalle Tangenter, op og ned ad hvilken Organisten
nu frit kunde lade Fingrene bevæge sig i Løb og Passager; de satte ham
ogsaa i Stand til med en enkelt Haand at anslaa fulde Akkorder.
Organisten fik derved endelig Lejlighed til at udvikle Finger teknik, noget han
tidligere ikke havde kendt. Den ældre massive Orgelklaviatur havde kun bestaaet af
en lige Række hvide Tangenter, der. for at kunne skelnes fra hinanden, havde
været forsynede med paaklistrede Bogstaver: ABCDEFGab o. s. v.
(s. ovf. første Kap.). Først henimod Guido’s Tid indskod man for det saakaldte
„runde* b i de højere Oktaver en enkelt Overtangent, hvorved Klaviaturen fik
dette mærkelige Udseende;
Naar de øvrige Overtangenter ere komne til. vides ikke bestemt, men
1511 præsenterer Orgel- og Klaverklaviaturen sig i alt Fald paa en gammel
Afbildning fiks og færdig saaledes, som den ser ud nu.
Kun paa ét Punkt staar Orgelet i det lfide og ved Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede endnu paa det gamle Standpunkt; dette er vedrørende
Blæsebælgenes Indretning og Behandlingsmaade. Naar man tænker tilbage paa del
Orgel, der i Aaret 951 blev bygget i Winchester og til Betjening af sine 26
Blæsebælge fordrede en Besætning af halvfjerdsindstyve Mand (se første Kap.)
og sammenligner det med de Kirkeorgler. Prætorius 1620 beskriver som
anvendte paa hans Tid. maa man undre sig over, hvor lidt man paa dette Punkt
er gaaet frem efter et Forlob af næsten syv Hundrede Aar. Paa den Afbildning.
Prætorius giver af Bælgekammeret til Halberstadts Orgel, ses tyve Blæsebælge, der
hver paa Overfladen bære en fastnaglet Toffel eller Stigbøjle til Anbringelse af
Bælge-træderens Fod. Hver Bælgetræder regerer to Bælge ved skiftevis at træde ned
med den ene Fod og trække op med den anden. Til Behandlingen af disse tyve
Blæsebælge behøves der altsaa endnu en Arbejdskraft af 10 Mand, der maa være
paa Pletten, hver Gang Organisten skal benytte Instrumentet.
Af Bekvemmelighedshensyn fandt man derfor paa som Staabi ved Siden
af de store Orgler at konstruere en Art ganske smaa, let transportable Orgel-
l) Som den forste, der benyttede sig af denne Fremgangsmaade. nævnes en
Organist: Bernhard „den tyske*, som ved Midten af det 15de Aarhundrede
virkede i Venedig. I en Bog. som 1504 udkom i Paris, læser man: „Det
var ham (Bernhard den tyske), som først gav Orgelet større Tonefylde,
idet han ved paahængte Reb ogsaa gjorde Fødderne til Medhjælpere ved
Spillet.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
