Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere Claudio Merulo, Anclrea Gabrieli og hans Nevø, Giovanni
Gabrielix).
Allerede hos Merulo føler man sig slaaet af en kunstnerisk
Frihed, der stikker mærkværdigt af imod de tyske Organisters
ubehjælpsomme Stivhed. Velklingende Akkordfølger veksle i hans
Orgelstykker med klaverjnæssige Passager; Løbene ere overalt
anbragte med Smag og falde let og naturligt i Fingrene. Det hele
har Karakter af en Improvisation. Løbene ere som oftest
skalamæssige og fortsætte sig hyppigt fra den ene Haand over i den
anden, mens de, afvekslende i Diskant eller Bas, ledsages af lange
udholdte Akkorder (se omstaaende Eksempel). Navnet for denne
Art Orgelstykker var Toccata (af toccare o: at berøre), hvad der
er énsbetydende med Forspil, Præludium.
Efter, eller rettere samtidigt med Merulo optages Initiativet
ogsaa af Andrea Gabrieli og hans Nevø. Præludiet optræder
hos dem ogsaa i simplere Form som Intonation, o: et ganske kort
harmonisk Forspil, der endnu bedre end Toccata’en svarer til
Præludiets Øjemed: at give Sangeren Tonen, før Kirkesangen begynder.
Andrea Gabrieli fødtes i Venedig ca. 1510. Han var, som tidligere omtalt
(se 6te Kap.), Elev af den venetianske Skole, blev 1536 Sanger i Dogens Kapel
og 1566 anden Organist ved Markuskirken. Senere rykkede han ved Merulos
Død op i dennes Plads og blev første Organist. Som Komponist nød han stor
Anseelse baade i Italien og i Udlandet. I Venedig fejredes der ikke nogen
offentlig Fest, uden at Gabrieli maatte skrive Musik dertil. I Tyskland kappedes
de fyrstelige Musikkapeller, med Grev Fuggers berømte Augsburgerkapel i Spidsen,
om at opføre Gabrieli’s Værker. Ogsaa som Lærer var han meget søgt.
Udenlandske Musikere kom i Skarevis til Venedig for at hente deres Uddannelse hos
Gabrieli: blandt dem ogsaa den senere saa berømte hollandske Orgelmester Jean
Pieter Snelink og Tyskeren Hans Leo Hasler.
(Det var Hasler som først bragte den venetianske Musikstil til Tyskland og
forvoldte den nederlandske Musiks Forfald der. En heldbringende Indflydelse fik
dette Omslag paa den flerstemmige tyske Aierferkomposition, der næst Isaac og
Senfl netop har sin vigtigste Repræsentant i Hasler. Isaac og Senfl lagde som
Elever af den nederlandske Skole endnu gennemsnitlig Melodien i Tenoren;
hos Hasler findes den konsekvent lagt op i den øverste Stemme. Aanden i
Hasler’s Lieder er ellers ubetinget tysk folkelig, del er især i hans Danse sange,
at man sporer italiensk Paavirkning. Som Discipel af den venetianske Skole
viser Hasler sig først og fremmest i sine Madrigaler. Messer og Motetter; som
polykorisk Komponist minder han ofte skuffende om sin Ven og Meddiscipel i
Venedig: Giovanni Gabrieli). l
l) De to sidst nævnte vare som bekendt ogsaa betydelige Mestre paa
Vokalkompositionens Omraade (se ovf. 6te Kap.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
