Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giovanni Gabrieli, der som Komponist og Lærer kom til
at nyde endnu større Berømmelse end Andrea, var, som tidligere
omtalt, en Nevø og Elev af denne. Han var født i Venedig 1557
og døde samme Steds i Aaret 1612 eller 13. Side om Side med
sin Onkel virkede han i mange Aar som Organist ved
Markus-kirken. Hvorledes han hørte til de første, som lagde Mærke til og
droge Fordel af de enkelte Instrumenters ejendommelige Klangfarve,
og hvorledes den polykoriske Musikgenre ved ham vandt et rigere
harmonisk Præg end den nogen Sinde før havde ejet, er allerede
blevet fremhævet tidligere. Det er nærmest som Lærer og
Orgelspiller, han skal omtales her. Hans Indflydelse som Lærer strakte
sig ud over hele Evropa og gjorde sig endogsaa gældende helt her
oppe i Norden. Ikke faa vare de unge Musikere, der af Kristian
den Fjerde bleve sendte Syd paa for at lære hos Giovanni Gabrieli.
Den betydeligste af denne yngre Gabrieli’s Elever var Tyskeren
Heinrich Schiitz, der i nogen Tid virkede som Kapelmester her i
København og for Tyskland fik en lignende Betydning, som hans
Lærer havde det for Italien.
Deres Hovedbetydning fik de to Gabrieli’er som Banebrydere
for den fugerede Orgelstil. Ved en Fuga havde de gamle
nederlandske Kontrapunktister som bekendt forstaaet et Musikstykke,
i hvilket den ene Stemme ordret imiterede den anden, altsaa hvad
man nu kalder en Kanon (se ovf. 5te Kap.). De venetianske
Kontrapunktister plejede sammen med denne strenge Fuga ogsaa
friere Fugaformer. Til disse hørte Orgel-Ricercaren og
-Canzonen, som netop særlig bleve udviklede af Gabrieli’erne, og i
deres Affatning og mangfoldige Temabehandling bleve vigtige
Forløbere for den moderne Instrumentalfuga. Sammenlignede med
de moderne Bach’ske Fugaer gøre disse smaa Forsøg rigtignok
Indtryk af at være temmelig ubetydelige, men historisk sete ere de af
stor Vigtighed; de udgøre den Hjørnesten, paa hvilken den moderne
Fugas kunstige Bygning hviler.
Kun tre Aar efter Giovanni Gabrieli’s Død optraadte i
Peters-kirken i Rom en ung Orgelspiller, der i Orgelmusikkens Historie
skulde efterlade sig et endnu mere berømt Navn end Gabrieli’erne.
Denne Orgelspiller var G ir o lamo Frescobaldi, af Lorenzo Penna1)
betegnet som „sin Tids Vidunder".
l) Li primi albori musicali III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
