Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Født i Ferrara havde Frescobaldi modtaget sin første musikalske
Undervisning dér hos Organisten Franqois Milleville 9. Siden rejste han til
Nederlandene for at uddanne sig videre. 1608 var han igen i Italien. Ved sit
mesterlige Orgelspil indlagde han sig tidlig stor Berømmelse. Da han i en Alder af
27 Aar var bleven udnævnt til Organist ved Peterskirken i Rom og første Gang
optraadte i Kirken mødte der 30,000 Tilhørere.
Saa meget og ikke mere ved man at fortælle om den store
Mesters Liv. Det videre maa man slutte sig til af hans Værker.
Han gør i disse Indtrykket af en djærv Kunstnerbegavelse, der i
dristige Toneforbindelser ikke giver sin Samtidige Claudio
Monte-verdi noget efter2). Frescobaldi’s fugerede Orgelkompositioner ere
allerede langt mere helstøbte Kunstværker end Gabrieli’ernes. De
ere ikke saaledes som disse byggede over smaa, temmelig
intetsigende Motiver, men over Temaer, der ligesom Bach’s og Handel’s
have et udpræget Fysiognomi.
Frescobaldi’s Hovedbetydning ligger imidlertid ikke saa meget
i hans Opfindelse af saadanne Temaer som i den Maade, paa
hvilken han omgikkes med dem.
En Fuga indledes som bekendt altid med en enkelt Stemme, som indfører
det i Almindelighed temmelig kortfattede Tema. Er Temaet bragt til Ende,
optages det af en anden Stemme, mens den første frit kontrapunkterer videre.
Hvis Fuga’en er 3- eller 4-stemmig, gentages Temaet derefter konsekvent endnu
en Gang af 3die og henholdsvis ogsaa af 4de Stemme. Den Stemme, som
indfører Temaet, kaldes Dux eller Fører; den Stemme, som optager Temaet efter
den, hedder Comes, a: Følgesvend. I den moderne Fuga indtræder Dux i
Almindelighed enten med Toneartens Tonica3) eller med dennes Dominant4), og
Comes svarer saa henholdsvis med Dominant eller Tonica. Indtræder Dux paa
Tonica, svarer Comes med Dominant; den 3die Stemme tager saa i
Almindelighed igen fat med Tonica, den 4de med Dominant.
Denne Regel kendtes endnu ikke ved Frescobaldi’s Tid. Frescobaldi lader
ofte Temaet besvare i Oktaven; besvares det i Kvinten, falder den 3die Stemme
tidt igen ind med Kvinten.
I Regelen transponeres Temaet ordret i Følgestemmen; der gives dog
Temaer, der, for ikke at medføre Modulation, i Comes maa undergaa en lille
Forandring. Et Tema som dette: *)
*) Denne var en Søn af Alexander Milleville, en Franskmand og berømt
Orgelspiller, som indtil sin Død 1589 fungerede som Kapelmester ved Domkirken
i Ferrara.
a) Om denne se ndf. 9ende Kap.
3) Den 1ste Tone i Skalaen
4) Den 5te Tone i Skalaen; det sker dog ogsaa, at Temaet indledes med
Tonica’ens eller Dominantens Terts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
