Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over for den engelske Nations Begavelse i musikalsk Retning, og
dog var der en Tid, da dette Folk fuldstændig lod sig stille Side
om Side med Evropas første musikalske Stormagter. Det er
allerede tidligere bleven omtalt (se 5te Kap.), hvorledes Englænderne
som Kontrapunktikere i god Tid holdt Skridt med Franskmænd,
Nederlændere og Tyskere. Sin store musikalske Periode oplevede
England dog først i det 16de og i Begyndelsen af det 17de
Aar-hundrede, da de engelske Komponister i den verdslige Sangmusik
kunde kappes med de bedste blandt Italienerne (se ovf. 6te Kap.,
Madrigalen), og da de ved for første Gang at skabe en ægte
Klavérstil endog toge Forspringet for alle andre Landes
Komponister og stode som de første ved Maalet. Indtoge de tyske
Klavér-spillere allerede over for de italienske et barnligt, ubehjælpsomt
Standpunkt, tage de sig endnu fattigere ud, naar de stilles ved
Siden af disse Englændere fra ganske den samme Periode.
Am-merbach’s Klavérstykker faa da Udseende af kun at være flittig,
agtværdig Spidsborgermusik uden nogen egentlig Interesse. Den
engelske Klavérmusik røber derimod ikke alene en vis
kunstnerisk Rutine i Instrumentets Behandlingsmaade, men til Tider
endogsaa virkelig Inspiration. Arbejdede de tyske Mestre endnu
samvittighedsfuldt under Tvangen af den mangestemmige harmonisk
overlæssede Sangmusik, kastede disse Englændere som ægte
Kunstnere al Tvang til Side og forsøgte omsider at skabe en speciel
Klavérsats, der hverken var paavirket af Sangmusikken eller af
den dog altid noget tunge Orgelmusik.
Det var ved Dronning Elisabeths Tid, at det musikalske
Kunstnertrekløver, Tallis, Bird og Buil, omsider i England skaffede
Klaveret en uafhængig Stilling og lod det tale et Sprog, som
fuldstændig stemmede overéns med dets Natur.
Allerede indbyrdes vise de tre Mestre en interessant gradvis
Fremadstræben: Thomas Tal lis, den ældste, støtter sig endnu
for en Del til det gamle. Hans Klavermusik er værdig og alvorlig
og staar endnu den kirkelige Orgelstil forholdsvis nær. Men
allerede hans Elev og Efterfølger, William Bird, udfolder Vingerne
og optræder i sin Klavérmusik som den frigjorte Kunstner, for
hvem Indholdet er Hovedsagen og Formen kun en Biting. Størst
som Klavérspil ler er John Buil, der ved sin eminente
Fingerfærdighed i den Grad forbløffer sin Samtid, at mange i denne
overtroiske Tidsalder mistænke ham for at være Djævelen selv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
