Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Virdungs „Musica getutscht*. der i Aaret 1511 udkom i Basel, nævnes
to Strygeinstrumenter, der savne Baand og netop af’ denne Grund betegnes
som „unyttige*; det ene hedder Trumscheit (se Fig. 67), det andet Kleingeige
(se Fig. 68). Trumscheit er ganske vist som Kunstorgan betragtet af
Fig. 65. Rubebe. Fig. 66. Violespiller fra det 15de Aarh.
Didron: Annales archæol. VIII. fl3deAarh.). (Lacroix: Le moyen-åge et la renaissance).
saare ringe Værd. Sammentømret af tre ä fire smalle Bræder er dette
Instrument kun bespændt med en eneste tyk Tarmstreng (undtagelsesvis ogsaa med
to). Strengen hviler paa Højkanten af en Stol, som noget nær har Form af en
omvendt Tøffel; ved Buestrøget bringes dennes lavere, tyndere Ende til at vibrere
mod Resonansbunden i korte,
hurtige Stød, hvorved Tonerne, der
udelukkende udføres i Flageolet,
faa Klang som Trompettoner.
Hyppigt ser man derfor ogsaa
i Middelalderen Trumscheit
anvendt i Trompetens Sted. I
Frankrig og England brugtes den
især til Søs som Signalinstrument
og kaldtes paa Grund af sin
Trompetklang „Tromba marina*;
paa tysk hed den
„Marinentrompet*, et Navn, som enkelte
Lærde rigtignok forklare som en
Forvrængelse af „Marienlrompet*. Instrumentet forrettede nemlig i Tyskland
jævnligt Trompettjeneste ved Nonneklostrenes Musikopførelser, hvor al mandlig
Hjælp var forbudt. Som kvindeligt Trompelinstrument opkaldtes det da, som
man paastaar, her efter den hellige Jomfru selv.
I Kleingeigen genkender man tydeligt en Efterkommer af den gamle
Lira- Viele eller Gige (se ovf. Fig. 57—61), der paa Grund af det uinddelte
Gribebræt altsaa nu har faaet Plads blandt de af Fagmusikerne ringeagtede
Instrumenter, og følgelig paa det nærmeste maa siges at have udspillet sin Rolle.
(Rtlhlmann: Geschichte der Bogeninstrumente).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
