- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
237

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Se Stjernen, vi saa i Orienten, gaar atter lysende foran os. I Sandhed!
denne Stjerne viser os Vejen til den nyfødte, om hvem Balaam har sunget.”

I del samme kommer der ved Siden af Teltet to andre gejstlige til Syne.
Da de opdager Kongerne, spørger de hviskende hinanden:

„Hvo ere vel disse, der førte af en Stjerne, kommer os i Møde og forkynder
saa mærkelige Ting?”

Kongerne svarer:

„Vi er Kongerne af Tharsis, Arabien og Saba. Vi bringe Gaver til Kristus,
den nyfødte Konge vor Herre, og ere, ledede af en Stjerne, komne hid for at
tilbede ham.”

I det samme aabner de to gejstlige Forhænget til Teltet og peger paa
Kristusbarnet, som indenfor ses liggende i Krybben, mens de synger:

„Se her er Drengen, I søgte, skynder Eder at tilbede ham, thi han er
Verdens Forløser.”

Kongerne kaster sig nu paa Ansigtet ned for Barnet og synger:

„Vær hilset Du Tidernes Fyrste.”

Samtidig lægger de deres Gaver foran Krybben og synger efter hinanden:
„O Konge, modtag dette Guld.”

„Sande Gud, tag imod denne Virak.”

„Jeg skænker Dig Myrrah som et Billede paa Graven.”

Mens Menigheden derefter vandrer op til Alteret for ligeledes at bringe sit
Offer til det hellige Barn, bliver Kongerne liggende udstrakte paa Gulvet foran
Krybben, tilsyneladende hvilende i dyb Søvn. Først da der igen bliver Stilhed,
viser der sig en Engel i Skikkelse af en hvidklædt Dreng og synger henvendt
til Kongerne:

„Alt, hvad der var forudsagt, er nu sket. Staar op og drager hjem ad
en anden Vej end den, ad hvilken I ere komne.”

Efter disse Ord rejser Kongerne sig og forlader Koret ad en Udgang, som
er modsat den, de kom fra. Dermed er Spillet forbi.

Sangen i dette og andre lignende liturgiske Skuespil havde en rent
kirkelig Karakter (se Musikbilag); ligesom Messesangen bevægede
den sig kun over faa Toner, og jdet hørte ikke til Sjældenhederne,
at Handlingen uden videre afbrødes af det kirkelige „Kyrie“ eller
„Christe”. Kun undtagelsesvis sker det, at Sangen i den patetiske
Marieklage i Passionsspillene antager et dramatisk Anstrøg.

Indtil det 14de Aarhundrede holdt det kirkelige Skuespil sig
alene til Kirken og opførtes helt igennem paa Latin; men omtrent
fra denne Tid at regne begyndte man hist og her at blande det
latinske Sprog med Nationalsproget, og underligt nok er det netop
fra dette Tidspunkt, at man maa datere det kirkelige Dramas
Forfald. Da Folket først forstod Teksten, fordrede det ogsaa en mere
udvidet Handling, en rigere indrettet Scene og et større Personale.
Præstestanden mægtede ikke mere alene at besætte de mange
Roller, der fordredes til den nu penibelt nøjagtige Gengivelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free