Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 2
Den liturgiske Passion. Oratoriet.
til Borgerstanden og da især til Mestersangerlavene. Præsterne have
ikke mere med det at skaffe. Det tjener fra nu af ogsaa mere til
Forlystelse end til Opbyggelse og er altsaa ganske skejet ud fra sin
oprindelige Bestemmelse: at skulle være en dramatiseret Gudstjeneste.
Mens det religiøse Drama uden for Kirken efterhaanden
skejede ud og blev Folkeforlystelse, levede i Kirken endnu en Piest
fra gamle Dage i den hver Langfredag liturgisk afsungne Passion.
Evangelistens og de handlende Personers Tale blev her simpelt hen
reciteret i Kollekttone af tre Præster, af hvem den ene forestillede
Evangelisten, den anden Jesus, den tredie alle de øvrige Personer,
der optræde i Passionshistorien1). Selv efter at man sidst i det
16de Aarhundrede havde fundet paa at berige denne katolske kirkelige
Passion med de saakaldte Turbae, o: Folkekor. beholdt disse
Opførelser endnu et totalt liturgisk Præg. Endogsaa Ludovico Vittoria
formede endnu sine Turbae til Matthæus- og Johannespassionen i
simple langsomme Harmonifølger paa otte eller højst tolv Takter.
Tidt findes Passionsteksten ogsaa, især hos Nederlænderne, behandlet i
Mo-tetteform, saaledes at ogsaa de enkelte Personers Tale gengives flerstemmigt.
Det var egentlig først i den protestantiske Kirke, at Passionen med Heinrich
Schutz og Sebastian Bach skulde udvikles til en selvstændig
musikalsk-drama-tisk Kunstform.
En Modvægt til de efterhaanden udartede Mysterier dannede
tilligemed den liturgiske Passion de religiøse opbyggelige
Sammenkomster, der især i Italien tidlig kom i Brug i Klostrene og fra
først af havde det Formaal at erstatte Folket de i Fasten forbudte
Skuespil. Et virkelig kunstnerisk Præg antoge disse Andagtsøvelser,
der efter Bedesalen., Oratoriet, hvor de fandt Sted, benævnedes
Oratorier, i det 16de Aarhundrede i Rom. Det var Præsten,
Filippo Neri, som i Forbindelse med den pavelige Kapelmester,
Giovanni Animuccia2), fik den Tanke at illustrere de ved
Oratorierne stedfindende Bibelforklaringer med Korsange og derved
fik tilvejebragt en Art Plandling. der ved sin fuldstændige Mangel
paa ydre sceniske Apparater allerede indeholdt Spiren til vort
moderne Oratorium.
Eftersom Datidens Musik, trods sin harmoniske Fuldkommenhed,
endnu ganske savnede Evnen til alene ud af sig selv at anskuelig-
1) Endnu i vore Dage opføres Passionen i det sikstinske Kapel i Rom paa
denne Maade.
2) Siden med Palestrina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
