- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
245

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alessio" (Stefano Landi1), for saa vidt mere Stil end Cavaliere’s,
som de helt og holdent tage Operaen til Forbillede; deres Oratorier
skille sig egentlig kun ved det opbyggelige Indhold fra den
verdslige Opera.

Det synes først at have været Romeren Giacomo
Carissimi, som ledede Oratoriet over i det rette Spor.

Af Carissimi’s Levnet er kun lidet bekendt. Man formoder, at
han er født i Marino i Albanerbjergene nær ved Rom i Aaret 1604.
I Tyveaarsalderen blev han Kapelmester ved en Kirke i Assisi, fire
Aar senere kom han til Rom som Kapelmester ved Kirken S.
Apol-linare. I denne Stilling blev han indtil sin Død, som indtraf
1674. Som berømt Mand findes han allerede omtalt 1635; i det
hele er der faa italienske Mestre, der i den Grad som han have
været gjorte til Genstand for deres Samtids Lovprisninger, og dog
har Historien intet at meddele om ham ud over det her
fortalte. Selv hans Værker vare indtil for kort Tid siden kun lidet
kendte. Det skyldes den tyske Musiklærde og Handel’s Biograf,
Chrysander, at man nu omsider ser sig i Stand til nogenledes at
kunne bedømme den Betydning, Carissimi som Komponist har
haft for sin Samtid. Det var Chrysander, som i 1869 fik den
Tanke for første Gang at lade optrykke et Udvalg af Carissimi’s
Oratorier, af hvilke der baade i Paris og i Hamborg henlaa
større haandskrevne Samlinger2). De fire Oratorier, Chrysander
udgav, vare: „Jefta“, „Salonions Dom“, „Baltazar" og „Jonas’* og
findes under Titelen: Carissimi’s Werke, 1. Abtheilung: Oratorien

i „Denkmäler der Tonkunst“, Bergedorf ved Hamburg 1869.

Carissimi’s Oratorier har i deres Anlæg en Del tilfælles med
den før omtalte liturgiske Passion. Teksten er affattet paa Latin,
og i den synlige Handlings Sted træder en Fortæller eller Historiens,
der ligesom Evangelisten i Passionen meddeler Begivenhedernes

l) I sin Musikhistorie omtaler Langhans, at Landi i sit Oratorium af
Instrumenter kun benytter en Strygekvartet. Af omstaaende gamle Billede
fremgaar det imidlertid, at den pavelige Sanger tværtimod ved denne
Lejlighed har betjent sig af et forholdsvis rigt Orkester. Foruden 2 Violer di
braccio og en Gambe, opdager man i det himmelske Orkester en Lut, en
Guiterna, en Chitarronne, tre forskellige Blæseinstrumenter (som det synes
Skalmej, Krumhorn og Trombe) en Haandpauke og som Midtpunkt for det
hele et Orgel.

!) Nogle af Oratorierne gaa igen i flere af disse Samlinger; det virkelige Tal
af kendte Carissimi’ske Oratorier beløber sig til fjorten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free