Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkelige Musikdrama, hvor Musik og Tekst jo netop bør gaa op i en ideal
Enhed, og hvor det hele beror paa en Samvirken mellem disse to Faktorer.
Det var egentlig kun ved Iscenesættelsen, at Corneille lod den
italienske Smag raade. Under Torelli’s Ledelse udfoldedes der ved
„Androméde“’s Opførelse en saadan Scenepragt, at den italienske
Maskinkunstner fra nu af i Paris kun hed „Le Grand Sorcier“.
En væsentlig Hindring for Skabelsen af en national fransk Opera
var den i disse Tider saa almindelig herskende Fordom, at det
franske Sprog ikke lod sig bruge som Tekstsprog for et musikalsk
Drama. Denne Fordom stammede fra den med Malherbe indførte
Forkærlighed for de regelrette musikalsk uhandelige Alexandriner,
der frem for alt gjaldt for at være uundværlige i Dramaet.
Da Ønsket om en Nationalopera ikke lod sig realisere i de
højere Lag af det. franske Digter- og Komponistsamfund (det sidste
var forøvrigt for Tiden overmaade sparsomt repræsenteret), toge de
ringere sig af Sagen.
Som de energiske Skabere af en fransk national Opera
frem-stode to før denne Tid aldeles upaaagtede Skikkelser; den ene var
en temmelig obskur Digter, ved Navn Pierre Perrin, den anden
en talentfuld, men hidtil kun lidet bekendt Musiker, Robert
Cambert.
Perrin havde hidtil kun gjort sig bekendt som Forfatter af
en Række temmelig middelmaadige poetiske Frembringelser, af
hvilke kun en enkelt, en versificeret Oversættelse af Virgil’s „Æneide“,
havde vakt Opmærksomhed, for saa vidt som den havde givet
Anledning til en aldeles ypperlig Satire af den berømte franske
Kritiker og Satiriker Eoileau. Ogsaa udadtil godtgør Perrin sig som
en Svækling, med hvem alle spille Bold. Hans Liv er en Kæde af
Genvordigheder, der nærmere besete alle lade sig føre tilbage til
hans svage, holdningsløse Karakter.
Som ganske ung Mand var Perrin, der da var meget fattig,
letsindig nok til at gifte sig med en gammel svaghovedet, men
hovedrig Enke. Forfængelig som han var, modstod han ikke, paa
Støtte af hendes Formue, straks at tilkøbe sig en Titel; den fattige,
titelløse Poet lod sig mod en Kredit af 30,000 Livres med ét Slag
gøre til: „Introducteur des ambassadeurs" hos Hertugen afOrléans.
Uheldigvis havde Enken imidlertid en Søn, der var i høj Grad
misfornøjet med Moderens taabelige Giftermaal og blev dobbelt
indigneret, da han fik at vide, hvordan Perrin anvendte hendes Penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
