Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uden at bruge mange Omstændigheder, satte han en Dag Perrin
paa Døren og tvang sin Moder til at erklære sit Ægteskab med
Digteren for ugyldigt. Hun maatte foregive, at Perrin, før Vielsen
havde fundet Sted, havde drukket hende fuld og saa havde narret
hende til at give ham sit Ja. Ulykken vilde, at Titelen endnu
ikke var betalt, da Sønnen bragte Skilsmissen i Stand. Følgen
blev en Proces, der ved Enkens pludselige Død hurtigt trak andre
efter sig. Fordringerne paa den ubetalte Titel gik nemlig ved
hendes Død over paa Sønnen, som blev tvunget til at betale, men
ikke var sen til straks efter at anlægge Sag imod Stedfaderen, der
nu maatte lide den liaarde Skæbne i Løbet af 10 Aar at flytte
ind og ud af Gældsfængselet, aldrig vidende sig sikker for sin
Stedsøns F orfølgelser 1).
Det var dette af Skæbnen forfulgte og digterisk ringe begavede
Menneske, der var udkaaret til at spille en saa vigtig Rolle i den
franske Operas Tilblivelseshistorie. I Aaret 1655 debuterede Perrin
som musikalsk Tekstdigter med en Julesang, der var tilegnet
Mademoiselle d’Orléans i Biois. og blev sat i Musik af Hertugen af
Orléans’ Musikintendant, Etienne Moulinier. Digtet, der i og for
sig kun var af ringe Værd, viste sig ved sin ny frigjorte Stil saa
ypperligt egnet til musikalsk Behandling, at den af Digterne saa
dybt foragtede Perrin efter denne Tid svang sig op til at blive en
af Musikerverden meget søgt Tekstleverandør. Blandt de mange
forskellige Musikere, der søgte ham, fandtes ogsaa den unge talentfulde
Robert Cambert, derved denne Tid endnu kun var lidt kendt,
men senere, sandsynligvis paa Anbefaling af sin Lærer,
Hofclavi-cinisten Jaques Champion (se ndf. 14de Kap.), skulde opnaa den
ansete Dobbeltstilling som Organist ved Domkirken St. Honoré og
som Maitre de Musique hos hendes Majestæt Dronning Anna.
Om det var Perrin eller Cambert, der først fik den Ide at
skabe en fransk Opera, ved man ikke; dog taler de nyeste
Undersøgelser for, at det var Cambert, som faktisk allerede 1658. efter
Forbillede af det italienske Musikdrama, havde komponeret en
saa-kaldt Elegi, som han havde benævnet „La Muette ingrate" og indrettet
som en Slags dramatisk Dialog mellem tre Stemmer. Det var
ifølge Cambert’s Udsagn først efter at have overværet en vellykket
l) Hele denne Retshistorie, som efterhaanden lob ud i et indviklet Væv af
Sagsanlæggelser. findes vidtloftigt gengivet i Ch. Nuitter’s og Er. Thoinan’s
omtalte Værk „Les Origines de l’Opéra Fran?aisu. Paris 1886.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
