Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed endnu en Gang en italiensk Operatrup, som med en pragtfuld
Opera af Francesco Cavalli hurtigt bragte den lille beskedne
franske Pastorale i Glemme.
Endnu fortvivlede Perrin og Cambert ikke. De stolede paa,
at Mazarin, som havde givet dem sit Løfte, nok vilde huske
paa dem en anden Gang; men 1661 døde Førsteministeren ganske
pludseligt, og hermed var Operaens Skæbne afgjort. Den blev lagt
hen — og glemt.
I adskillige Aar hører man nu intet om den videre
Virkeliggørelse af Perrin’s og Gambert’s Planer. Først 1669 dukker Perrin
paa ny op med en Ansøgning til Kongen om at faa Tilladelse til
at oprette et Operaakademi til udelukkende Opførelse af Operaer i
det franske Sprog. Hans Forlangende blev ham tilstaaet. Ifølge
et af Kongen udstedt Privilegium fik Perrin for de tolv kommende
Aar Eneretten paa Opførelsen af alle Operaer i det franske Sprog
inden for Kongeriget. Han henvendte sig straks til sin gamle
Kompagnon Cambert for at faa ham til at overtage den
musikalske Del af Arbejdet. Et lille Personale var allerede bragt til
Stede i Forvejen; Prøverne kunde derfor sættes i Gang straks.
Til at aabne det ny Foretagende valgte man den for otte Aar
siden henlagte „Ariane”. Mazarin’s Nevø, Hertugen af Nevers,
gav Lokale i sit Palais, Hotel de Nevers i Rue Richelieu. Fra
April til December havde man travlt med Indstuderingen, ja det
synes endogsaa at være kommet til enkelte Opførelser, da der i
December indtraf en Begivenhed, som pludselig forandrede Planen
i hele Foretagendet. Maaske var det ved en Prøve, maaske var
det ved den endelige stedfundne Opførelse af „Ariane”, at Perrin
gjorde Bekendtskab med to Personer, der skulde komme til at
spille en saa skæbnesvanger Rolle i den franske Operas
Oprindelses-histbrie, at en nærmere Omtale af dem her er uundgaaelig. Den
ene, Marquis de Sourdéac, var af fornem adelig Herkomst og
en stor Original. Hans to Liebhaverier vare Jagten og Teateret.
Paa sit Slot Neufbourg i Normandiet havde han 1660 foranstaltet
en Opførelse af Corneille’s „Toison d’or” og havde baade ved denne
Lejlighed og ved nogle Gratisforestillinger, han siden havde sat
i Scene inde i Paris, vist Talent som Smed og som
Teater-maskinør. For Resten viste han sig i alle Forhold som en
utilforladelig og i alle Maader slet Person, der levede af Aager og
Falskmøntneri, drev sin meste Tid hen i Knejper og laa i be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
