Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det italienske Sprog egnede sig til at være Operasprog; det franske
regnede han i denne Retning for at være absolut ubrugeligt. Først
da det ny Operaforetagende efter Opførelsen af „Pomone“
begyndte at vække Opmærksomhed, blev han urolig og ytrede nu
ved alle Lejligheder saa højlydt sin Foragt for den hele Sag, at
han formelig gjorde sig til Nar baade for Byen og Hoffet.
Imidlertid opstod den omtalte Strid mellem Teaterdirektørerne, og med
den forandrede Lully med et sine Anskuelser. Idet han
benyttede sig af det gunstige Øjeblik, da de tre Partier hver paa sin
Maade forfægtede deres Ret til Perrin’s Privilegium, listede han sig
stiltiende hen i Fængselet til Perrin, hvem han tilbød den
øjeblikkelige Udbetaling af en stor Pengesum, hvis han vilde overlade
ham den absolute Eneret paa Privilegiet. Skønt Perrin, som sagt,
allerede havde bortgivet dette baade til Sabliéres og til sin Stedsøn,
fristede dog Udsigten til den kontante Pengesum den stakkels
Gældsfange saaledes, at han uden Betænkning gik ind paa
Forslaget. Havde han først Pengene, vilde han jo kunne tilfredsstille
Stedsønnen og endelig komme paa fri Fod for bestandig. Sin
velmenende Ven Sabliéres synes han i denne Sag slet ikke at have
skænket nogen Tanke. — Med Perrin’s skriftlige Løfte begav Lully
sig sporenstregs ud til Versailles, hvor han fremstillede Sagen for
Ludvig den fjortende og fik ham til at udstede et nyt Privilegium,
som ikke alene fuldstændig annulerede det gamle, men ogsaa
bemyndigede Lully til juridisk at imødegaa enhver, der ved Siden af
ham vovede at opføre franske Operaer.
Det fortælles, at ogsaa Moliére samtidig omgikkes med Planer vedrørende den
franske Opera og dertil havde sikret sig Lully som Medhjælper. Lully skal
end-ogsaa have lovet Moliére paa en bestemt Dag at give Møde i Versailles, hvor de
to saa i Forening skulde forelægge Kongen deres Plan. Ved paa Skrømt at gaa
ind paa denne Aftale mente Italieneren at hindre Moliére i at foretage noget
Skridt i Sagen alene og skyndte sig nu med at komme ham i Forkøbet. Det
var netop to Dage, før det omtalte Mode skulde have fundet Sted, at Lully
med Perrin’s Løfte i Haanden ilede ud til Versailles og i Huj og Hast fik Kongen
til at udstede det ny Privilegium, der alene lød paa hans Navn. For end
yderligere at binde Hænderne paa Moliére sørgede den snedige Italiener for, at der
i Privilegiet blev indskudt en Passus, der forbød ethvert andet Teater end hans
ved nogen Forestilling at benytte mere end to Instrumenter og to Melodier,
en Bestemmelse, der dog senere af Kongen, som ogsaa gerne holdt sig gode
Venner med sin Hofdigter, af Hensyn til dennes Teater blev omformet til, at
der maatte benyttes 12 Violiner og 6 Sangere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
