Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som fortrinlig Skuespiller lære dem, hvorledes de skulde ledsage
deres Sang med en tilsvarende livlig dramatisk Aktion. Stor Vægt
lagde han ogsaa paa en tydelig Tekstudtale, thi han betragtede
Teksten og ikke Melodien som det hovedsagelige. Trods sin store
Hidsighed, der til Tider kunde gaa saa vidt, at han kunde rive
Violinen fra den Violinspiller, der ikke gjorde ham det tilpas, og
slaa den i Stykker paa vedkommendes Ryg, var han dog
ualmindelig afholdt og respekteret af sit Personale. „Aldrig hændte
det under Lully’s Regimente," skriver Mattheson, „at Sangerinderne
de seks Maaneder af Aaret vare plagede med Hæshed, eller at
Sangerne vare drukne fire Gange i én Uge. Man oplevede heller
ikke den Gang, at Sangerinderne sloges om Hovedpartiet, eller at
et Par Danserinder, der begge vilde danse for, udhalede en
Operaopførelse i flere Uger." Stod Lully end i den dramatiske Diktion
over sine Landsmænd i Italien, og kom han end i Stilen det
traditionelle Antikdrama nærmere end de, kan hans Operaer dog i
Kunstværd langtfra maale sig med de italienske. Allerede Lully’s
Kompositionsprincip, gennem Deklamationen at komme til en
Melodi, betegner hans Standpunkt. Hele Tiden føler man Retorikeren,
som staar bagved. Selv naar Lully vil være dramatisk, mærkes
det kun paa Diktionen; derfor lykkes Recitativerne ham ogsaa
gennemgaaende bedst (se Musikbilag). Hans Sange ere i
Almindelighed ubetydelige og trivielle. Kun undtagelsesvis overrasker han
med en rigtig Melodi, men denne er da altid aldeles upersonlig
og kan for saa vidt lige saa godt passe ind i den ene Ramme
som i den anden (se Musikbilag). Ogsaa i Korsangen lader Lully
Deklamationsprincippet raade. Alle Stemmerne følges ad i samme
Rytme (se Musikbilag); en kunstig polyfon Stemmesammenfletning
findes her lige saa lidt anvendt, som Koloraturen findes benyttet i
Solosangene, alt er simpelt og prunkløst, men paa samme Tid
ogsaa uendelig monotont.
Til Baggrund for sine Solo- og Korsange benytter Lully som
Regel kun en becifret Bas. Orkesteret bruger han kun til Udførelsen
af de smaa For- og Mellemspil, der forbereder og afbryder
Recitativer og Solosange, endelig ogsaa til Ouverturen og til Dansene.
Ouverturen antager hos Lully for første Gang en fast Form.
Den indledes med en højtidelig afmaalt Grave, der gentages og
umiddelbart efterfølges af en fugeret Allegro. Naar denne er spillet
to Gange, slutter Ouverturen igen med den indledende Grave. Ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
