Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den velhavende Hansestad havde ved sin Beliggenhed lige op
til Tysklands Grænse kunnet gennemleve Trediveaarskrigen uden
at modtage følelige Saar. Mens de skønne Kunster i det øvrige
Tyskland led et sørgeligt Afbræk under Krigen, havde de oppe i
denne Yderkant af Landet ført en fredelig Tilværelse.
Hamborg var i det 17de Aarhundrede især bekendt for sine
dygtige Orgelspillere1); 1668 fik det tilmed et Koncertinstitut
(Col-legium musicum), og nu varede det ikke længe, før ogsaa Operaen
drog ind i den musikvenlige Hansestad.
Den italienske Opera passede, som ovenfor sagt, ikke her,
hvor Borgerstanden var den raadende Magt. Hamborg var en fri
Borgerstad. Skulde denne By have et Operateater, maatte enhver,
der betalte sin halve „Thaler" have Lov til at komme ind. Som
Handelsfolk beregnede Hamborgerne naturligvis ogsaa, og ikke
mindst, den pekuniære Fordel, et saadant Foretagende vilde
medføre. Mange fremmede vilde uden Tvivl af Operaen lade sig lokke
til Byen; de handlende vilde som Følge heraf faa forøget
Omsætning.
Kun Gejstligheden, der i de Tider havde stor Magt i Hamborg
og som i Operahuset saa et Tempel, Djævelen vilde opbygge ved
Siden af Guds Hus, tordnede af alle Kræfter imod Borgernes
syndige Forehavende. Først da Hertug Christian Albrecht af
Slesvig-Holsten, der den Gang opholdt sig i Byen, havde bifaldet
Hamborgernes Ide, gav Senatet omsider sin Tilladelse paa den Betingelse,
at der ikke blev spillet paa Søn- og Helligdage, og at der ikke
blev opført noget Stykke, uden at dette først havde været
underkastet Gejstlighedens Censur.
I Spidsen for Foretagendet stod en Del velhavende Hamborgere
med den retslærde (senere Senator) Gerhard Schott, Licentiaten
Liltjens og Organist Reinken i Spidsen. Operateateret, der
rummede 1300 Tilskuere, fik Plads paa Gaasetorvet (Gänsemarkt) nær
ved Aisteren, og den 2den Januar 1678 blev det aabnet med det
tyske Sangspil „Adam und Eva", ogsaa kaldet „Der geschaffene,
gefallene und aufgerichtete Mensch".
Teksten var forfattet af den kejserlig kronede Poet Richter,
Musikken var af Kapelmester Theile, en Elev af Heinrich Schutz.
l) Jakob Schultz (Praetorius), Matthias Weckmann, Joh. Ad. Reinken etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
