- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
307

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I en Haandevending vandt han med sin melodiske Musik alles
Hjerter. Af Naturen begavet med en aldeles enestaaende
Produktionsevne blev han i den lange Aarrække, i hvilken han
forestod den hamborgske Opera, i Stand til næsten ene at bestride
dens Repertoire. Antallet af hans Operaer anslaas til 120, et
Opustal. hvortil ingen Nutidskomponist kan opvise Magen.

At komponere var for Keiser kun en Leg, „og alt, hvad han
skrev, sang ligesom af sig selv", siger en af hans samtidige om
ham. Der er ved den Keiser’ske Musik noget indsmigrende, ja
man kan næsten sige besnærende; man kan ikke andet end
beundre disse Sange, om man end maa sige sig selv, at de kritisk
sete i mange Tilfælde kun er lidet indholdsvægtige (se
Musikeksemplerne).

Af Naturen var Keiser ikke flittig. Han arbejdede kun, naar
han trængte til Penge; Kunsten var for ham egentlig kun en
For-tunatuspung, hvori han greb ned, naar det gjaldt ham om at
tilfredsstille den ene eller anden af sine mange Livsfornødenheder;
for dens egen Skyld brød han sig kun lidt om den. Da han først
var naaet til det Punkt, at han ikke mere behøvede at komponere,
bleve de ny Værker sjældnere. Havde Keiser Penge, opførte han
sig som en Greve og viste sig ikke paa Gaden uden at være
ledsaget af to Tjenere i højrødt Liberi; havde han ingen, komponerede
han for igen at skaffe sig det, han behøvede. Da han 1703, sammen
med en lærd Mand ved Navn Driisike, personlig overtog Operaens
Forvaltning, begyndte han da ogsaa et Liv i Sus og Dus, som
snart bragte Teaterets Finanser i Dekadence. Hans urolige Liv
hindrede ham i at arbejde, og, hvad der var det værste, det
Publikum, som nu i otte Aar kun havde forlangt at høre hans
Musik, begyndte paa én Gang at vende ham Ryggen. Det lykkedes

Arie for Sopran af Operaen: ,,Orfeus“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free