- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
316

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Over for Handel, hvem lian, som det synes, aldeles tilfældigt
lærte at kende kort efter dennes Ankomst til Hamborg, spillede
han den protegerendes Rolle, hjalp ham til at faa Timer, indførte
ham i de fornemmes Kredse m. m., Velgerninger, han paa ingen
Maade stak under Stolen, især siden, da Händel først var bleven
en Verdensberømthed; han var jo dog den første, som havde
opdaget, hvad der stak i den beskedne unge Musiker, der som
nyankommen i Operaorkesteret valgte sin Plads blandt
Sekundviolinisterne og „lod, som om han ikke kunde tælle til fem“.

Den Hyldest, der var bleven Keiser til Del, da han efter flere
Aars Fraværelse i Aaret 1709 igen var vendt tilbage til Hamborg
(se ovf. S. 312), havde i Virkeligheden kun haft lidt at betyde.
Hamborgernes Begejstring over Keiser’s Musik var ikke mere saa
oprigtig som i gamle Dage. Scarlatti’s og Handel’s Operaer havde
aabnet Folks Øre for det stillestaaende hos den Keiser’ske Opera,
der fra først til sidst vedblev at være den samme.

Havde Keiser, foruden sin Begavelse, været i Besiddelse af
Energi og Arbejdskraft, vilde hans Musik sikkert med Aarene være
bleven en anden. Der findes i hans Operaer adskilligt, som tyder paa,
at den indsmigrende, iørefaldende Melodi ikke var den eneste Gave,
der var ham givet fra Fødselen. Netop som Dramatiker træffer
han tidt paa en saa mærkelig Maade Hovedet paa Sømmet, at der
ikke er Tvivl om, at han ved Flid kunde have arbejdet sig ud
over den Smaastilethed, der gennemgaaende besjæler hans
dramatiske Arbejder, hvis Udparcellering i tidt 40—50 Smaaarier
uvil-kaarligt hindrer Handlingens dramatiske Fremadskriden. Hans
Talent, som straks lovede saa meget, vilde under denne
Forudsætning med Aarene have udviklet sig rigere, og umuligt er det
ikke, at det tyske nationale Sangspil da allerede med ham vilde
have erhvervet sig en fast Position overfor Italieneroperaen.

Nu skulde dette først ske et halvt Aarhundrede senere med
Sachseren Johann Adam Hiller. Forinden skulde Nationalsagen
dog endnu have en haard Kamp at bestaa med Italienerne, der
som Snyltegæster imens havde arbejdet sig ind overalt og især
havde den højeste Prioritet ved Hofferne.

Fra 1717 at regne var Keiser i en længere Aarrække ikke
bosat i Hamborg. Imellem dette Aar og 1724 rejste han omkring
fra Sted til Sted. I Aaret 1719 tog han Ophold i Stuttgart, i
Haab om der at erhverve en Kapelmesterplads. Men hans Haab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free