- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
321

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

binder sig derefter angerfuld med Hypsipile, der pludselig og aldeles
umotiveret dukker op i Kolchis.

Det antikke Emne behandles, som man ser, fuldkommen ad
libitum. Digteren lægger til og trækker fra, som det falder ham
ind; som oftest er det kun de græske Navne, der minde om Emnets
Sammenhæng med denne eller hin antikke Originalmyte.

Vanskeligere end for Digteren, der jo, om han havde villet det,
kunde have hentet sig Visdom hos selve de græske
Originaldigtninger, stillede Opgaven sig for Musikeren, der helt og holdent
maatte skabe en antik Musikstil ud af sin egen Fantasi. Og dog
kan man ikke sige andet end, at Komponisten i Hovedsagen skilte
sig hæderligere fra sit Hverv end Digteren.

Ved at søge efter Aarsagen til den antikke Musiks
Vidunderkraft bragtes Komponisten uvilkaarligt til at styre i Retning af det
dramatiske. Var Monteverdi’s „Genfødelse" af det antikke Drama
end fuldkommen imaginær, saa gik hans Stræben dog umiskendelig
ud paa af Operaen straks at skabe et Drama, i hvilket Musik
og Handling søgtes forenede til en ideel Enhed. Det Maal, han
satte sig, var, som før omtalt, i Virkeligheden ganske det samme
som det, der halvandet Sekel senere igen søgtes naaet af Gluck,
i vort Aarhundrede af Wagner.

Monteverdi’s nærmeste Efterfølgere, og iblandt disse først og
fremmest hans egen Elev, Pier-Francesco Gav alli, arbejdede
endnu for en Del med hans Maal for Øje.

Pier-Francesco Cavalli (egentlig Caletti Bruni) var født i Crema ved
Venedig i Aaret 1600 eller der omkring. Sytten Aar gammel blev han ansat
som Sanger ved Markuskirkens Kapel, der den Gang forestodes af Monteverdi.
Siden virkede lian eflerhaanden som anden og første Organist ved
Markus-kirken. 1668 blev han Kapelmester samme Steds. Han døde i Venedig i
Aaret 1676.

Cavalli arvede Monteverdi’s Evne til at give de lidenskabelige
Tanker Udtryk i Musikken, men han iførte allerede sine Ideer en
skønnere Melodi og blev derved paa samme Tid Bebuder af en
ny Retning; hans Musik danner den umiddelbare Overgang fra
Monteverdi’s Kunst til Scarlatti’s.

Skønt Cavalli ogsaa har skrevet Kammermusik, var dog Operaen
hans egentlige Felt. Hvor megen Pris man endog i Udlandet satte paa
hans dramatiske Arbejder, ses deraf, at man som Hovednummer

21

Illustr. Musikhistorie. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free