Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sine Elever synes Leo for en stor Del at have delt med
Du-rante, en Omstændighed, der har en ret naturlig Grund, eftersom begge
efter hinanden virkede ved samme Konservatorium: San Onofrio.
Piccini, Jomelli m. fl. skylde deres Uddannelse saavel til den ene
som til den anden af disse to Mestre, der vise den neapolitanske
Skole i sin højeste Glorie, da Melodien endnu stod under den
klassiske Stils Overherredømme, og da Rom som en Mentor endnu
stod bagved og hindrede den neapolitanske Komponist i at forvilde
sig ind paa Kunstens Afveje.
Til den neapolitanske Skoles ældste Mestre høre foruden Leo og
Du-rante Scarlalti’s Elev og Durante’s Lærer Gaetano Greco; endvidere Nicolo
Porpora, der dels studerede hos Scarlatti, dels hos Greco og Mancini og siden
vandt stor Berömmelse som Sanglærer (se ndf. 15de Kap.). Endelig ogsaa
Scarlatti’s Elev, Domenico Gizzi, og dennes Elev Francesco Feo, der
forøvrigt ogsaa studerede hos Pitoni i Rom. Alle disse Mestre have deres
Hovedbetydning som Lærere. F e o fremhæves tillige som en af de faa Neapolitanere,
der særlig lagde sig efter en virkningsfuld Orkesterledsagelse. Strygerkoret har
i hans Orkester en betydningsfuld Modvægt i et for hans Tid mærkværdig vel
organiseret Blæserkor.
Da Leo i Aaret 1746 blev revet bort ved en pludselig Død,
løsnedes med det samme det Baand, som hidtil havde
sammenknyttet Neapel og Rom. Tonen i den neapolitanske Kirkemusik
bliver fra nu af mere og mere verdslig. Operaens sansedaarende
Melodik rykker ind i Kirken, hvis Døre nu aabne sig for et Publikum,
der mere søger Nydelse end Opbyggelse.
Kun i Rom og Venedig holder Kirkemusikken sig endnu en
lille Tid klassisk og ren.
Palestrina’s Kunst havde i Rom især en god Støtte i de
Foreninger, som, stiftede af fornemme gejstlige og adelige, dér
værnede om klassisk Musik og Poesi og navnlig holdt de Palestrina’ske
Traditioner i Ære. Den fornemste af disse Foreninger var
Arka-diernes Akademii, som fra 1707 at regne afholdt sine Møder i
Marchese Ruspoli’s Have paa Monte Esquilino. Medlemmerne, hvor
iblandt fandtes Mestre som Scarlatti, Corelli, Pasquini, Handel m. fl.
bare græske Hyrdenavne, og Selskabet havde Kolonier i næsten
alle italienske Byer. Et andet Hjem fandt den klassiske Musik i
Rom i det før omtalte Ottoboni’ske Akademi, som blev ledet af
Corelli, en lille Tid af Scarlatti (se ovf.).
De Mestre, der i denne Periode stode for Styret i det romerske
Musikliv vare:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
