Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som dette Værk oplevede i Originalsproget, beredte man Udgaver
af det paa russisk og paa engelsk; den engelske Udgave udkom
endogsaa i to Oplag.
Benedetto Marcello (f. 1686, d. 174-1) udgik fra en af Venedigs
fornemste Patricierfamilier og opvoksede under Forhold, der paa alle Maader
begunstigede Udviklingen af hans Talent. Francesco Gasparini og Antonio Lotti
vare hans Lærere; Hasse, Porpora, Jomelli, Traetta og Violinheroen Tartini
vare for en Tid Stamgæster i hans Faders Hus; han hørte altsaa til de faa af
Lykken begunstigede Musikbegavelser, der lige fra først af hensættes i den
Atmosfære, i hvilken de af Naturen hører hjemme. Kun et stod ham hindrende
i Vejen, og det var hans adelige Oprindelse. Den forskyldte han, at han trods
sit Talent sjældent med fuldt Alvor kunde fordybe sig i sin Opgave. Allerede
en og lyve Aar gammel traadte han i Statens Tjeneste, var først Medlem af
„de Fyrretyves Raad“, siden Proveditor i Pola og sluttelig Skatmester i Brescia.
Hans diplomatiske Virksomhed tillod ham altsaa i hans modne Alder kun at
drive Musikken som en Adspredelse, og dette er utvivlsomt Grunden til, at
Kunst og Dilettantisme i hans Musik ofte grænse saa paafaldende nær op til
hinanden. Intet Sted er dette saa føleligt som netop i hans omtalte Hovedværk
„Estro poetico armonico”.
Marcello tilstræbte ved Kompositionen af sine Davidssalmer
først og fremmest klassisk antik Simpelhed. Han slog derfor i
dette Værk en Streg over alle Bravurpassager og undgik saa vidt
som muligt enhver meningsløs Gentagelse af Tekstordene. For at
give sin Musik et antikt Stempel, indlagde han i sine Salmer ogsaa
Brudstykker af den spanske og tyske Synagogesang. Konsekvent
findes den antikke Simpelhed dog ikke gennemført. Ikke alene ere
mange af Melodierne holdte i fuldkommen operamæssig Stil, men
der findes i de flerstemmige Korsange ogsaa Modulationer, der ligefrem
overraske ved deres „moderne" Dristighed. Som Musik betragtet
ere Salmerne delvis af betydeligt Værd, sete fra et arkæologisk
Synspunkt fortjene de derimod paa ingen Maade de Lovprisninger,
der i sin Tid blev dem til Del.
Marcello har foruden Salmerne komponeret en Mængde anden,
højst forskelligartet Musik: Kantater, Canzoner, Arier for to og
fire Stemmer, Sonater for Klavér og andre Instrumenter o. s. v. De
enkelte Operaer, han skrev, havde ikke stort Værd. Derimod
interesserer han i høj Grad i sin Egenskab af musikalsk-kritisk
Skribent. I sin „Teatro alla modo“ dadler han med et bidende
Vid Forholdene ved Datidens italienske Opera og aabenbarer sig
derved som en Satiriker, der kan tage det op med Tyskernes
Mattheson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
