Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter sigende der, at han skrev sine første Kompositioner. Da han efter en Del
Aars Forløb blev træt af Klosterlivet, opnaaede han ved fornemme Venners
Indflydelse Tilladelse til at kalde sig Baron d’Astorga1) og traadle derpaa som
Musiker i Tjeneste hos Hertugen af Parma. En ulykkelig Tilbøjelighed for
Hertugens Datter forjagede ham imidlertid snart fra Parma til Wien, hvor han blev
Musiker hos Kejser Leopold I og hurtigt vandt et anset Navn. Da Kejseren
døde, gik Astorga paa Rejse og opgav fremtidig enhver fast Ansættelse. 1736
forsvinder han i et Kloster i Bøhmen. Hverken hans Dødsaar eller senere
Skæbne er bekendt. Heller ikke af hans Musik kender man stort andet end
det omtalte Stabat mater, hvis elegiske Karakter fuldkommen stemmer overéns
med de kendte Hovedtræk af hans Livshistorie. At han var en i sin Tid
ualmindelig skattet Komponist ses af Samtidens enstemmige Omtale af ham som
en af de Tiders aller betydeligste Tonekunstnere, især i Kantatestilen.
Den neapolitanske Skole havde imidlertid vundet en mere
og mere fast Position. Den var bleven en Art Operahøjskole, til
hvilken alle Talenter søgte hen, fremmede saavel som indenlandske.
Hvert Aar drog der fra Neapel Skarer af unge Operakomponister
og Sangere ud til Evropas Hoffer og Hovedstæder. Den
neapolitanske Musik blev snart alle Landes Ejendom og kom inden føje
Tid til at indtage en ganske lignende Magtstilling, som i sin Tid
den nederlandske.
Det, som fremfor alt banede denne Musik Vej, var dens
naturlige Melodik. Den neapolitanske Musik var i Bund og Grund
populær, den kunde förstaas og opfattes af hver Mand. Og ikke
desto mindre var der noget misligt ved den Retning, den tog.
Den forledte uvilkaarligt Musikerne til Ligegyldighed over for det dybere
gaaende Musikstudium. Til at skrive kønne Melodier fordredes der
ganske vist Talent, men ikke stor Lærdom. Paa Melodiens
harmoniske Underbygning anvendte den yngre Neapolitaner kun ringe
Flid. De kontrapunktiske Studier forekom ham derfor at være
temmelig unødvendige; der eksisterede for den unge Neapolitaner
egentlig kun ét Maal, og det var at skrive Melodier, der klædte
Sangstemmen og gjorde Lykke hos Publikum. Det blev Sangerens
og Komponistens fornemste Opgave at behage dette Publikum for
herigennem hurtigt at indvinde sig et Navn og tjene en Formue.
l) Astorga’s sande Navn kendes ikke. Da Faderen blev henrettet, blev med
det samme hans Adelsvaaben sønderbrudt, og det blev Familien forbudt at
bære sit Adelsnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
